kommunalvalg

Se billeder: Østkysten stemmer på egne kandidater

Både i Tasiilaq og i Ittoqqortoormiit stemte vælgerne sidste gang på egne kandidater - med succes

Smukt valgvejr i Tasiilaq er godt nyt for de lokale kandidater Thomas KristiansenBorgerne i Ittoqqortoormiit stemmer i Fælleshuset Kommuneqarfik SermersooqBorgerne i Ittoqqortoormiit stemmer i Fælleshuset Kommuneqarfik SermersooqDe lokale kandidater dominerer i Tasiilaq Thomas KristiansenBorgerne i Ittoqqortoormiit stemmer i Fælleshuset Kommuneqarfik SermersooqBorgerne i Ittoqqortoormiit stemmer i Fælleshuset Kommuneqarfik SermersooqDe lokale kandidater dominerer i Tasiilaq Thomas KristiansenBorgerne i Ittoqqortoormiit stemmer i Fælleshuset Kommuneqarfik SermersooqBorgerne i Ittoqqortoormiit stemmer i Fælleshuset Kommuneqarfik Sermersooq

Ved valget for fire år siden stemte vælgerne i Østgrønland i udpræget grad på deres egne kandidater.

Ganske vist gør den tendens sig gældende mange andre steder på kysten, men netop i Tasiilaq med bygder og Ittoqqortoormiit fik kandidater udefra stort set ingen stemmer overhovedet.

Fem valgt
Og den strategi bar frugt; hele fem kandidater fra østkysten blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, en fra Ittoqqortoormiit og fire fra Tasiilaq. En af dem blev dog siden erklæret ikke-valgbar.

En plads fra hver by var garanteret, men der blev altså valgt yderligere tre, hvilket er langt flere en befolkningstallet tilsiger.

Men da vælgerne i Nuuk spreder deres stemmer over mange kandidater, så fik kandidaterne fra Østgrønland flotte personlige stemmetal.

Næsten ingen stemmer på kandiadter udefra
Dykker man lidt ned i tallene, så kan man se, at de to opstillede kandidater fra Ittoqqortoormiit, Erling Madsen (A) og Charlotte Pike (IA) tilsammen fik lidt over 80 procent af stemmerne i byen.

Siumut havde ingen kandidat opstillet i Ittoqqortoormiit og fik som følge deraf et dårligt valg i byen.

I Tasiilaq fik de lokale kandidater hele 86 procent af stemmerne. Her var der opstillet i alt 17 fra Tasiilaq og bygderne.

Selv borgmester Asii Chemnitz Narup (IA) fik kun 46 stemmer i Tasiilaq.

Spørgsmålet er om vælgerne på østkysten også denne gang stemmer lige så flittigt på deres egne, og om valgmatematikken endnu engang giver dem en stærke repræsentation i kommunalbestyrelsen.

Siumut har denne gange både Rolf Pike og Andreas Sanimuinaq opstillet i Ittoqqortoormiit, hvilket sandsynligvis vil give dem et bedre valg i byen end sidste gang.

Powered by Labrador CMS