Gå til hovedindhold

Se billeder: Kulturpris og opmuntringspris til to kunstnere

I forbindelse med nationaldagen uddelte Naalakkersuisut kulturprisen og opmuntringsprisen til henholdsvis Ida Heinrich og Marc Fussing Rosbach

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), uddelte i dag, kulturprisen til operasangerinden Ida Heinrich, mens filmmageren Marc Fussing Rosbach modtager Naalakkersuisuts opmuntringspris. 

- Som klassisk musikuddannet har hun været med til at udvikle og skabe fornyelse i sangkulturen her i landet. Mange finder trøst og glæde, når hun synger. Og det er tydeligt for enhver, at sang er en stor del af hendes identitet. Hun er forbillede for mange, og en frontfigur inden for den grønlandske klassiske musikgenre, sagde Vivian Motzfeldt blandt andet om Ida Heinrich.

Første grønlandske fantasyfilm

Om Marc Fussing Rosbach sagde Vivian Motzfeldt blandt andet:

- I 2017 udgav han den første grønlandske fantasyfilm med titlen: ”Akornatsinniittut – Tarratta nunaanni”. En film, hvor han stort set lavede alt selv fra manuskriptskrivning, instruering, spillet en rolle, komponering af musikken, stod for klipningen og sat effekter på i filmen. Han har en stærk sans for visualisering, og har en meget stor teknisk forståelse samt billedforståelse. 

Marc Fussing Rosbachs mor modtog på vegne af sin søn, som ikke kunne være til stede på grund af rejse.

Priserne uddeles hvert år

Naalakkersuisut stiftede Den Grønlandske Kulturpris i 1982. Den uddeles sammen med 50.000 kr. til en eller flere personer eller organisationer, der har ydet en ekstraordinær indsats for det kulturelle liv. Prisen uddeles hvert år på Nationaldagen, den 21. juni.

Naalakkersuisuts Opmuntringspris på 10.000 kr. blev stiftet i 2016. Den uddeles til et ungt talent i forbindelse med Kulturprisen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER