besøg fra USA

Se billeder: Nipmuc-indianer spredte glæde

Indianeren Larry Spotted Crow Mann optrådte i weekenden i Nuuk for begejstrede tilhørere

Med sig havde indianeren fra Nipmuc-stammen i Massachusetts i det nordøstlige USA sin tromme, der flittigt blev brugt
Larry Spotted Crow Mann optrådte i weekenden i Katuaq
Larry Spotted Crow Mann rejser rundt i verden for at udbrede kendskabet til indianernes tanker og levevis
Folk i Katuaqs lille sal havde det sjovt både lørdag og søndag
Larry Spotted Crow Mann rejser rundt i verden for at udbrede kendskabet til indianernes tanker og levevis Toke BrødsgaardFolk i Katuaqs lille sal havde det sjovt både lørdag og søndag Toke BrødsgaardMed sig havde indianeren fra Nipmuc-stammen i Massachusetts i det nordøstlige USA sin tromme, der flittigt blev brugt Toke BrødsgaardLarry Spotted Crow Mann optrådte i weekenden i Katuaq Toke BrødsgaardLarry Spotted Crow Mann rejser rundt i verden for at udbrede kendskabet til indianernes tanker og levevis Toke BrødsgaardFolk i Katuaqs lille sal havde det sjovt både lørdag og søndag Toke BrødsgaardMed sig havde indianeren fra Nipmuc-stammen i Massachusetts i det nordøstlige USA sin tromme, der flittigt blev brugt Toke BrødsgaardLarry Spotted Crow Mann optrådte i weekenden i Katuaq Toke Brødsgaard

Med en sammenblanding af sange, stammedans, dyrefabler og selskabslege underholdt den meget entusiastiske indianer Larry Spotted Crow Mann i kulturhuset Katuaqs lille sal i Nuuk både lørdag og søndag.

Ved søndagens optræden var der en fyldt sal, og der måtte endda hentes ekstra stole ind for at få plads til alle interesserede.

Det var tydeligt at se og høre, at der er mange paralleller mellem den måde, indianerne traditionelt tænker, og den, måde inuitter opfatter sig selv og den verden, der omgiver os. Der var derfor også meget stor glæde og deltagelse i de danse og lege, som indianeren fra Nipmuc-stammen i Massachusetts i det nordøstlige USA lagde op til i sin optræden.

Stammen kalder sig selv Nipmuc, hvilket - på samme måde som ordet inuit - betyder menneske.

Indianerne i USA er næsten forsvundet
Larry Spotted Crow Mann rejser rundt i verden for at udbrede kendskabet til indianernes tanker og levevis. Han er meget fortørnet over, at indianerne, der var i USA før 'den hvide mand', i dag kun er en minoritet, der udgør omkring 1 procent af USA’s befolkning.

Det var dog ikke bitterhed, der var det bærende i showet, men derimod glæde. Glæde ved sangen, ved det spirituelle og ved dansen.

Med sig havde han sin tromme, der blev brugt flittigt. I modsætning til den grønlandske tromme, der af udseende minder meget om den medbragte, slog han med en kølle direkte på det udspændte trommeskind.

Med sig har Larry Spotted Crow Mann sine to seneste bøger med gamle historier fra sine forfædre samt en række digte, han selv har skrevet om indianerkulturen. Titlerne på disse to bøger er 'Tales from the Whispering Basket' og den nyligt udgivet banebrydende roman 'The Mourning Road to Thanksgiving'.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS