jul

Se billeder: Magisk jul på Sisimiut Museum

Skolebørn strømmer i disse uger til Sisimiut Museum for at opleve museets juletilbud. Se billeder fra Sisimiut Museum

Sisimiut Museum Sisimiut Museum Sisimiut Museum Sisimiut Museum Sisimiut Museum Sisimiut Museum Sisimiut Museum Sisimiut Museum Sisimiut Museum Sisimiut Museum Sisimiut Museum Sisimiut Museum Sisimiut Museum Sisimiut Museum Sisimiut Museum Sisimiut Museum

Sisimiut Museums juletilbud til skoleklasser handler i år om vintersolhvervet, som det blev opfattet af inuit i gammel tid.

I museets tørvehytte bliver der tændt op i kakkelovnen, og børnene sidder på briksen og lytter med store øjne. Det er morgen og mørkt udenfor.

Museumsassistent Aqqalu Augustussen fortæller om inuit-stjernebilleder, religion og vintersolhverv.

- For at give børnene en mere sanselig oplevelse har han lavet en PowerPoint-præsentation med billeder og lyd, som skaber en magisk stemning, fortæller museumsleder på Sisimiut Museum Christine Løventoft.

Se billeder: Juleklip på museet i Nanortalik

Se billeder: Ammassalik Museum fyldt med julehygge

Børnene laver deres egne lanterner
Efter børnene har været i tørvehytten og hørt historien om Killaalik og vintersolhvervet skal de selv være kreative.

Det foregår i den gamle butik, som normalt huser museets særudstillinger, men som i december er helliget juleaktiviteter.

- Midt på gulvet står et traditionelt grønlandsk juletræ lavet med enebærgrene. For første gang i år har skolebørn været nede på museet og hjulpet museumsassistent Kristian Kreutzmann med at lave det gammeldagsjuletræ. På den måde bliver traditionen givet videre, fortæller Christine Løventoft.

I juleværkstedet har børnene mulighed for selv at lave en lanterne, som kan lyse op i den mørke tid. De får hver især en glas krukke, som de maler på med glastusser.

- Mon ikke der kommer mange glaslanterner under juletræerne i Sisimiut i år?, spørger Christine Løventoft.

Mens børnene maler spiller Kristian Kreutzmann julesange på et gammelt stueorgel.

Sisimiut Museum udvikler hvert år et nyt juletilbud til skolebørn. I år har omkring 20 skoleklasser taget imod tilbuddet.

Se billeder under artiklen

Powered by Labrador CMS