dansk håndbold

Se billeder: Kurs mod slutspillet

GOG rider videre på bølgen og vandt onsdag aften i Odense det traditionelle El Clásico opgør mod KIF Kolding København

Landsholdets målmand Frank Mikkelsen med fuld spilletid og mange fine redninger Knud Fl. LarsenEt stærkt forsvar er mange gange grundlaget for en sejr Knud Fl. LarsenGOGs norske stregspiller Henrik Jakobsen spillede på ny en stor kamp Knud Fl. LarsenNæste træk aftales. Træner Jakob Larsens planer holdt hele vejen hjem Knud Fl. LarsenEn gammel kending af grønlandsk håndbold brasilianske Fabio Chiuffa spiller højre fløj for KIF Kolding København Knud Fl. Larsen

Begge klubber har et stramt program. Der bliver kæmpet om de eftertragtede slutspilspladser i Håndboldligaen og så skal de hårde internationale kampe i EHF cuppen også passes.

Det betyder to kampe om ugen og rejser ud i Europa.

GOG havde valgt at flytte El Clásico fra de vante omgivelser hjemme i Gudme til den noget større Sparekassen Fyn Arena i Odense.

3287 tilskuere på lægterne og mange hjemme foran fjernsynsskærmene så GOG vinde en flot sejr på fem mål 34-29. De aldrende stjerner med Kasper Hvidt og Bo Spellerberg i spidsen blev gang på gang løbet over ende af Jakob Larsens tropper, som havde landsholdets Frank Mikkelsen på mål i hele kampen.

Frank Mikkelsen brillerede med mange flotte redninger og nogle flotte udkast, som gang på gang splittede KIF Kolding Københavns forsvar.

Kampens gang
KIF Kolding København scorede det første mål og kom for første og eneste gang i spidsen. 4-1, 10-5, 13-8 og ved pausen 17-14 til GOG. Det fortsatte i 2. halvleg: 22-17, 24-19, 27-22 og med 10 minutter igen 28-24. Nogle meget store redninger af Kasper Hvidt, som var kommet tilbage i målet hjalp ikke.

GOG fortsatte opvisningen og nærmere end tre mål, kom KIF Kolding København Ikke og så sluttede det hele 34-29. Mange af tilskuerne kommer garanteret igen på søndag, hvor GOG skal forsøge at få revanche mod Füchse Berlin. Den kamp spilles også i Odense.

Alt kan stadig ske
- Vi mangler fire kampe i grundspillet, så teoretisk alt kan stadigvæk ske, men det var utrolig vigtigt, at vi vandt over KIF Kolding København sagde en meget glad Jakob Larsen efter kampen til Sermitsiaq.AG og Jakob Larsen fortsatte:

- Vi kan jo aldrig gardere os mod den berømte sorte kat, som pludselig løber over vejen, men når det er sagt, så begynder det at se meget fornuftigt ud.

Kamp om pladserne
Det er de otte bedste, når kampene i grundspillet er slut, der kommer videre til slutspillet. GOG ligger nummer fem med 26 point. De efterfølgende ligger tæt. Ribe Esbjerg og Akutaaneq Kreutzmann nummer ni med 20 point.

Ribe Esbjerg HH slog overraskende topholdet Aalborg Håndbold tidligere på ugen 36-34 og kan sagtens nå at komme med mellem de otte. Anderledes svært bliver det for Århus Håndbold og Minik Dahl Høegh, som ligger nummer 11 med sytten point.

Skal Århus Håndbold gøre sig håb om at komme videre til slutspillet kræver det en sejr i aften hjemme over Skanderborg.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS