Nanortalik

Se billeder: International sommerlejr i Nanortalik

Igen i år gennemfører Foreningen Grønlandske Børn sommeraktiviteter for børn og unge. Læs Eerlig Semsens blog fra Camp Nuan

Aannguaq fra Ittoqqortoormiit og Jens Pele fra Ilulissat laver lege i hallen
Danske Dina bygger store Dublo-tårne med de mindre børn
Danske Stine er med til rundbold
Ellen fra Finland laver ansigtsmaling
Suvi fra Finland tegner og klipper
Også yoga er på programmet
Ude at nyde naturen og samle sten
Børnene får snacks
Eerli til kaffemik
To søde piger
Fotografen fik en ny ven
Aftenstemning i Nanortalik
Nanortaliks kirkegård ligger smukt placeret
Udsigt fra det faste svømmested
Frivilliggruppen kan både være alvorlig...
...og fjollet
Eerli til kaffemik Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnTo søde piger Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnFotografen fik en ny ven Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnAftenstemning i Nanortalik Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnNanortaliks kirkegård ligger smukt placeret Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnUdsigt fra det faste svømmested Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnFrivilliggruppen kan både være alvorlig... Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske Børn...og fjollet Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnAannguaq fra Ittoqqortoormiit og Jens Pele fra Ilulissat laver lege i hallen Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnDanske Dina bygger store Dublo-tårne med de mindre børn Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnDanske Stine er med til rundbold Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnEllen fra Finland laver ansigtsmaling Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnSuvi fra Finland tegner og klipper Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnOgså yoga er på programmet Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnUde at nyde naturen og samle sten Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnBørnene får snacks Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnEerli til kaffemik Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnTo søde piger Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnFotografen fik en ny ven Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnAftenstemning i Nanortalik Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnNanortaliks kirkegård ligger smukt placeret Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnUdsigt fra det faste svømmested Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnFrivilliggruppen kan både være alvorlig... Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske Børn...og fjollet Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnAannguaq fra Ittoqqortoormiit og Jens Pele fra Ilulissat laver lege i hallen Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnDanske Dina bygger store Dublo-tårne med de mindre børn Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnDanske Stine er med til rundbold Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnEllen fra Finland laver ansigtsmaling Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnSuvi fra Finland tegner og klipper Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnOgså yoga er på programmet Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnUde at nyde naturen og samle sten Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske BørnBørnene får snacks Nicola Abraham for Foreningen Grønlandske Børn

Fra den 7. juli til den 4. august afholder Foreningen Grønlandske Børn sommerlejren Camp Nuan i Nanortalik, hvor 18 frivillige fra Grønland, Danmark, Canada, Rusland, England, Tyrkiet, Finland og Frankrig hver dag laver sjove, spændende, hyggelige og udfordrende aktiviteter for alle byens børn og unge. Alle er frivillige og har endda selv betalt en stor del af rejsen til Grønland.

Ligesom under Foreningen Grønlandske Børns Camp Q i Qaanaaq 2014 og Camp East i Ittoqqortoormiit 2015 vil Sermitsiaq hver uge bringe en blog fra lejren.

Bloggen skrives i år af Eerlig Semsen, som er vokset op i Sydgrønland og nu, efter at have boet i Danmark i en årrække, bor i Nuuk.

Eerlig er en af fem grønlandske frivillige i Camp Nuan. Derudover giver vi læseren et indblik i sommerlejren i Nanortalik gennem billeder. I år tages billederne af Nicola Abraham fra England for Foreningen Grønlandske Børn.

Eerlig Semsens første blogindlæg følger her:

Ankomsten
Helikopteren flyver imellem de store og majestætiske fjelde, som strækker sig højere og højere imod himlen.

Under fjeldene er havet, som indeholder alt, hvad hjertet kan begære, i hvert fald hvis du er opvokset med sælkød og fisk. Når man har passeret fjeldene, nærmer man sig den smukke ø Nanortalik, som huser omkring 1.500 indbyggere.

Det er kun muligt at ankomme til Nanortalik ved at sejle eller flyve med helikopter. Til tider er det kun muligt med helikopter på grund af isbjergene, som også gæster Nanortalik om foråret.

Frodige planter
Sneen er for længst smeltet og erstattet af grønne og frodige planter, som senere vil give næring til indbyggerne. Da vi stiger af helikopteren, bliver vi mødt af en varm brise, der nærmest omfavner os og byder os velkommen.

De lokale kigger også smilende og byder os velkommen med deres venlige øjne, der også lader til at undre sig over, hvem de fremmede mennesker er. Man ved, at de stadigvæk opretholder deres fangerkultur ved at kigge på deres solbrændte ansigter, som er resultat af lange sejlture i havet efter fangst.

Dog følger byen også med i moderniseringen af landet. Hullede, men asfalterede veje bærer på bilerne, som har travlt med at servicere de forskellige butikker og firmaer.

Hentet i lufthavnen
Vi bliver hentet i lufthavnen af skolens pedel, hvis navn jeg desværre har glemt. Meget rar og hjælpsom mand er han. Han kommenterer vejenes tilstande og undskylder på byens vegne. Men det tager vi med et smil.

Vi sover i byens nye kollegium, som indeholder en masse værelser, badeværelser, og et køkken, der er toprestaureret.

Lokal hjælp
Byen er ivrig efter at hjælpe Camp Nuan, hvor vi får stillet en bil, hele skolen, byens store hal og kulturafdelingens trampoliner til rådighed.

Derudover donerer Brugseni gratis æbler og saftevand til børnene, og Pilersuisoq giver rabat på vores indkøb. Alle, vi møder, tager imod os med åbne arme og stiller det til rådighed, de kan.

Vi er helt overvældede over den fantastiske velkomst. Byen gør alt for, at vi kan falde trygt til i Nanortalik. Ikke kun lokale virksomheder bakker op om projektet, også Lego, Panduro Hobby samt Royal Arctic Line sørger for, at børnene får en god sommer.

Otte kasser Lego
Således har vi fået transporteret otte flyttekasser med Lego og Dublo til byen, samt seks kasser fulde af alverdens kreative remedier, som alt sammen kommer Nanortaliks børn og unge til gode.

Nogle af de frivillige har deltaget i de første to camps i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit og får nu mulighed for at se en helt anden side af Grønland. Vi grønlandske frivillige, som kommer henholdsvis fra Qaanaaq, Qaqortoq, Ittoqqortoormiit, Ilulissat og Nanortalik, har i den første uge brugt en del tid på at forklare de nyankomne om Grønland.

Iskolde vand
De 'skøre udlændinge' valgte traditionen tro at bade i det iskolde vand. Det nød de så meget, at de nu hver dag løber ned til museet, hvor de hopper i vandet, omgivet af iskosser.

De forskellige nationer samarbejder effektivt og beslutsomt for at skabe en uforglemmelig sommer for børnene i Nanortalik. Campens første arrangement blev afholdt forrige lørdag, da hele byen blev inviteret til kulturel aften i Hallen.

Ildsjælene introducerer sig selv over for byens borgere ved at tilberede forskellige retter fra deres hjemlande. Nogle af de frivillige holdt en koncert for børnene og forældrene, uden at have øvet sammen på noget tidspunkt. De spillede John Lennons 'Imagine', hvilket formentlig svagt kunne genkendes for de øvede ører.

Stort bifald
Dog fik bandet et stort bifald af deres nye fans fra Sydgrønland. Cirka 200 voksne og børn havde en fantastisk aften i Hallen, hvor der blev smagt canadisk ahornssirup-kage, finsk lakrids, dansk risengrød, russisk suppe med visere, samt leget både stoledans og limbo. Alle havde det så sjovt, at vi ikke kunne få os selv til at lukke klokken 20.00 som planlagt.

Mandag startede campen for alvor, for nu skulle der leges! Alle interesserede mødtes i Hallen klokken 12.00. Børnenes navne blev noteret, og alle fik udleveret årets t-shirt med Camp Nuans logo.

Lege og spil
Aktiviteterne finder sted mandag til fredag klokken 12.00-18.00. Her mødes børn, unge og frivillige i Hallen og leger forskellige lege og spiller spil, og børnene introduceres til dagens aktiviteter, inden de frivillige fordeler sig ud på forskellige poster på skolen og i Hallen.

Hver dag står der en gruppe børn udenfor Hallen klokken 11.30 og venter spændt på, at de frivillige skal komme. Aktiviteterne er delt op, så de mere stille aktiviteter er på skolen, og de mere voldsomme/energiske i Hallen.

Ansigtsmaling
Indtil videre har vi blandt andet lavet ansigtsmaling, bygget Lego, lavet fimoler, lavet perleplader, tegnet, været rundt i byen og fjeldet for at finde sten, som vi kunne male, vi har spillet fodbold, rundbold, håndbold, leget jorden er giftig, sjippet og meget mere… og det er vel at mærke kun i løbet af de første fire dage.

Forskellige modersmål
Hver dag klokken 14.00 er der snacks på skolen, hvor børnene får saft og lidt at spise, så de har energi til de sidste timers sjov. På trods af de mange forskellige modersmål, gør børnenes nysgerrighed samt interesse, at de forsøger at kommunikere med udlændingene. Selvom de frivillige og børnene ikke kan det samme sprog, kan de alligevel snakke sammen igennem deres smil, latter og barnlige sjæle.

Aktiviterne stopper klokken 18.00 hvor de trætte, men glade glædesspredere tager hjem for at få et velfortjent måltid og hvile. Derefter skal de planlægge til dagen efter, hvor de vil blive mødt af lige så ivrige børn fra Nanortalik. Også forældrene er taknemmelige for at vi bruger vores tid på deres dyrebare børn, som deltager aktivt i de forskellige lege, og mange nyder faktisk enten at deltage i aktiviteterne eller bare sidde at se på med smil i øjnene og glæde over, at se børnenes store glæde over de mange aktiviteter og nye legesyge voksne. Selv personalet i vuggestuen og børnehaven har taget imod tilbuddet om at deltage i aktiviteterne.

Fra Nanortalik
Jeg blev født i Nanortalik og flyttede til Danmark som barn. Efter at have været væk i mere end 13 år, begynder jeg at genkende stedet igen og mine rødder.

Jeg kigger på børnene med deres grønne t-shirts og ser håb. Jeg føler mig stolt over at kunne få lov til at have positiv indflydelse på børnenes liv. Jeg kigger omkring mig, og jeg ser vores fremtid. Jeg glæder mig til at fortælle jer mere om Camp Nuan de kommende uger og håber, at I vil læse med.

Læs: Frivillige fra hele verden laver sommercamp i Nanortalik

Se billeder fra Camp Nuan i bunden af dette blogindlæg

Powered by Labrador CMS