Se billeder: Arkitekt fundet til millionprojekt ved Isfjorden

Danske arkitekter har tegnet et storstilet nyt besøgscenter ved den Unesco-beskyttede isfjord

Isfjordscentret set indefra
Skitse af Isfjordscentret, set oppefra
Skitse af Isfjordscentret, set fra siden
Isfjordscentret set udefra om vinteren
Skitse af Isfjordscentret, set fra siden Image By MirIsfjordscentret set udefra om vinteren Image By MirIsfjordscentret set indefra Dorte Mandrup ArkitekterSkitse af Isfjordscentret, set oppefra Image By MirSkitse af Isfjordscentret, set fra siden Image By MirIsfjordscentret set udefra om vinteren Image By MirIsfjordscentret set indefra Dorte Mandrup ArkitekterSkitse af Isfjordscentret, set oppefra Image By Mir

En let, nærmest svævende bygning med moderne turistfaciliteter, en spritny forskningsstation og udsigt til den smukke isfjord ved Ilulissat.

Sådan ser det seneste bud ud i Grønlands bestræbelser på at få mere ud af sine unikke muligheder inden for turisme og klimaforskning.

Bag det spektakulære bygningsværk står den danske tegnestue Dorte Mandrup Arkitekter.

Læs: Disse arkitekter vil tegne isfjordscenter

Her har arkitekterne efter eget udsagn ladet sig inspirere af 'en sneugles flugt gennem landskabet' i projektet, der tirsdag blev udpeget som vinder af konkurrencen i Ilulissat, og som skal stå færdigt i 2020.

Forskningsstation
Det 900 kvadratmeter store bygningsværk skal både huse en forskningsstation og faciliteter til de 25.000 turister, man årligt regner med, at den isfyldte fjord vil tiltrække, når det står færdigt i 2020.

Prisen for det nye isfjordscenter løber op i 116 millioner kroner og er muliggjort af en solid donation fra den almennyttige forening Realdania, hvor direktør Jesper Nygård ser store muligheder for fremtiden.

Læs: Ilulissat: Isfjordscenter endnu et skridt nærmere en realitet

Flere turister
- Isfjordscentret giver en fantastisk mulighed for at øge turismen ved at lave en destination og en oplevelse, der også har et fagligt godt indhold, siger han og fortsætter:

- Jeg tror, at det her vil få stor betydning for den vækst, det grønlandske samfund gerne vil skabe. Det vil betyde øget turisme på en bæredygtig måde, og det vil styrke forskningen, som begge dele vil generere flere arbejdspladser lokalt til grønlænderne.

Verdensarv
Isfjorden ved Ilulissat blev i 2004 optaget på Unescos verdensarvsliste og er med sin voldsomme kælven af isbjerge blevet symbolet på isafsmeltningen i de arktiske egne.

Verdensledere på besøg
Flere verdensledere valfarter derfor til Ilulissat for at se konsekvenserne af klimaforandringerne - senest den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, der i fredags lagde vejen forbi.

Læs: Kerry: Klimaforandringer er blandt vores største udfordringer

Ser muligheder
I Qaasuitsup Kommune ser borgmester Ole Dorph (S) mange muligheder i det nye isfjordscenter, som hans kommune og Selvstyret har spyttet 23 millioner kroner i.

- Vi glæder os over den store interesse for at være med til at skabe det isfjordscenter, som skal gøre Ilulissat og Diskobugten til en endnu større attraktion end i dag og formidle viden om isfjorden, det arktiske klima og livsbetingelserne, siger han.

Regionale centre
Også i Naalakkersuisut bliver det nye isfjordscenter modtaget med kyshånd, og ifølge naalakkersuisoq for erhverv, Vittus Qujaukitsoq (S), er det kun første skridt i retning af at gøre Grønland mere attraktivt for tilrejsende.

- En styrkelse af turismeudviklingen står højt på Naalakkersiusuts agenda. En af hjørnestenene i den nye turismestrategi er etableringen af regionale visitorcentre. Det er derfor en stor glæde at se isfjordscentret tage form, siger han.

Syv bød på opgaven
Dorte Mandrup Arkitekter vinder projektet foran seks internationale konkurrenter, heriblandt den verdensberømte Olafur Eliasson.

Se billeder i bunden af denne artikel

/ritzau/

Powered by Labrador CMS