dansk håndbold

Se billeder: Akutaaneq Kreutzmann topscorer i topkamp

GOG vandt onsdag aften i Skjern og topper nu Håndboldligaen

Akutaaneq Kreutzmann scorede fem mål i kampen mod Skjern
Akutaaneq Kreutzmann kæmper sig igennem venner og fjender
Minik Dahl Høegh på vej med an afslutning. Minik Dahl Høegh scorede to mål
Jakob Larsen kunne ikke sætte en finger på sit mandskabs præstation
Minik Dahl Høegh på vej med an afslutning. Minik Dahl Høegh scorede to mål Knud Fl. LarsenJakob Larsen kunne ikke sætte en finger på sit mandskabs præstation Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann scorede fem mål i kampen mod Skjern Knud Fl. LarsensAkutaaneq Kreutzmann kæmper sig igennem venner og fjender Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh på vej med an afslutning. Minik Dahl Høegh scorede to mål Knud Fl. LarsenJakob Larsen kunne ikke sætte en finger på sit mandskabs præstation Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann scorede fem mål i kampen mod Skjern Knud Fl. LarsensAkutaaneq Kreutzmann kæmper sig igennem venner og fjender Knud Fl. Larsen

Efter en fornem præstation foran 2250 tilskuere i den imponerende Skjern Bank Arena i Skjern kunne de efterhånden sejrsvante fynboer igen synge sejrssangen og sætte yderligere to point på kontoen efter en tre-måls sejr på 26-29.

Efter en jævnbyrdig start på kampen og lille GOG-føring 10-11 undervejs i 1. halvleg på en scoring af Akutaaneq Kreutzmann fik Skjern Håndbold kæmpet sig til et lille overtag og kunne gå til pause med en 15-13 føring.

2. halvleg
Cheftræner Jakob Larsen og spillerne benyttede pausen til at få justeret nogle ting i forsvaret og til at skifte målmand. I stedet for norske Espen Christensen kom Frank Mikkelsen i målet og det skulle vise sig at være en rigtig disposition.

Læs: Ny stor kamp af Minik Dahl Høegh

Frank Mikkelsen lå længe med en redningsprocent på over 60 og da så GOGs angribere begyndte at score mål rykkede fynboerne fra hjemmeholdet. En Skjern føring på 17-13 blev ændret til en GOG føring på 18-22.

Og med kun 15 minutter tilbage af kampen begyndte det så småt at ligne en GOG sejr. Og det blev det efter en overbevisende indsats.

Glæde og tilfredshed
Selvfølgelig var der glæde og tilfredshed i GOG lejren efter sejren. Ikke mindst cheftræner Jakob Larsen var efter kampen travlt beskæftiget med at fortælle de forskellige journalister om hvordan, han oplevede kampen.

Til Sermitsiaq.AG sagde Jakob Larsen blandt andet:
- Efter at vi i pausen fik justeret nogle ting i forsvaret begynder det at se fornuftigt ud. Det som forsvaret ikke får fat i redder Frank Mikkelsen i målet og da vi så begynder at score på vores store muligheder, vender kampen. Vi har en så bred trup, at vi kan løbe dem trætte og det gør vi.

Akutaaneq Kreutzmann
Akutaaneq Kreutzmann spillede sin bedste kamp i lange tider. Flotte afleveringer til medspillerne. Et par stykker over det meste af en banelængde. En stor præstation i forsvaret og ikke mindst fem mål, som gjorde Akutaaneq Kreutzmann til GOGs mest scorende.

- Jeg spiller altid godt mod Skjern. De må jo ligge godt til mig. Det er selvfølgelig meget nemmere at spille godt, når det kører for hele holdet, som det gjorde i dag sagde Akutaaneq Kreutzmann til Semitsiaq.AG og fortsatte:

- Jeg vidste, selv da vi var bagud med fire mål, at vi kunne vinde. Håndbold behøver slet ikke at være så svært, så nu glæder jeg mig til vores næste kamp, hvor Ålborg kommer på besøg hjemme i Gudme.

Topper ligaen
Efter en imponerende start på den nye sæson ligger GOG nu nummer et med ni point for seks kampe. Noget helt andet end i sidste sæson, hvor fynboerne efter de indledende kampe lå og rodede i bunden som næstsidst.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS