film

Science fiction film har premiere i dag

Filmserien 'Polar' af filmproducer Aka Hansen skal vises for første gang i Grønland onsdag aften

Aka Hansens filmserie '', der handler om Nuuks ungdsomsmiljø, har premiere i Grønland i dag, onsdag Polar

Aka Hansens filmserie 'Polar', der handler om Nuuks ungdsomsmiljø, har premiere i Grønland i dag, onsdag.

Pilotudgaven af serien, der er 35 minutter lang, skal vises på kulturhuset Katuaq i Nuuk.

Til premieren kommer Super16 holdet, der består af manusforfatter Morten Mortensen, instruktører Natalia Ciepiel og Alexander Ohrt, samt producere Maria Møller og Aka Hansen. Derudover kommer alle skuespillerene, som har været med til optagelserne i maj i år, oplyses det i en pressemeddelelse.

- Vi skal fejre at det lykkes at producere piloten til webserien Polar og de dygtige skuespillere, som har været med til at lave den. Vi er selvfølgelig spændt på hvordan publikum reagerer, og om de kan genkende Nuuk og hvordan vi har portrætteret ungdommen her, fortæller producer Aka Hansen i pressemeddelelsen.

Visningen foregår i Hans Lynge salen og er gratis for alle. Efter visningen er der Q&A med skuespillere og filmhold.

Powered by Labrador CMS