Gå til hovedindhold

Sarfaq Ittuk forventes først at komme fri fra isen på torsdag

Kystpassagerskibet Sarfaq Ittuk kan søndag fortsat ikke komme fri fra isen syd for Arsuk. Det ikke muligt for andre skibe at sejle Sarfaq Ittuk til hjælp.

Rederiet Arctic Umiaq Line oplyser søndag i en pressemeddelelse, at kystpassagerskibet Sarfaq Ittuk fortsat holder i sin position syd for Arsuk i  Torsukattak.

Skibet forventes først at kunne komme fri fra isen, når vinden - som på nuværende tidspunkt presser isen mod land - ændrer retning før sen onsdag.

Derfor forventer Arctic Umiaq Line, at Sarfaq Ittuk først torsdag formiddag igen kan påbegynde sin sejlads mod nord. 

- Vi holder løbende øje med vejrsituationen, og skulle der opstå en mulighed, vil Sarfaq Ittuk påbegynde sin nordsejlads tidligere, direktør i Arctic Umiaq Line Aviâja Lyberth Lennert, og hun fortsætter:

- Situationen vurderes løbende, og senest har vi sammen med skibets kaptajn, politiet, Arktisk Kommando og Royal Arctic Line vurderet, at der ikke er fare for hverken skib, besætning eller passagerer. 

LÆS OGSÅ: Sarfaq Ittuk sidder fortsat fast i isen

To skibe kan ende fast i isen

Ifølge Arctic Umiaq Line er det ikke muligt for andre skibe at sejle Sarfaq Ittuk til hjælp på grund af issituationen og vindretningen. 

- Det samlede beredskab har vurderet, at risikoen ved en sådan manøvre er, at vi har to skibe siddende fast i isen snarere end kun et, siger Aviâja Lyberth Lennert.

Arctic Umiaq Line anmoder deres kunder med billet om at holde øje med Arctic Umiaq Lines facebookside for yderligere oplysninger, idet personlige opkald kun vil blive foretaget for de af deres kunder, der har en billet fra Nuuk og sydover, da øvrige kunder er blevet kontaktet af rederiet. 

Følg Sarfaq Ittuks position her

Du kan her følge Sarfaq Ittuks position, hvor du har mulighed for at tilgå skibets webcam ved at trykke på det gule skib, hvor der vil komme en pop-up, hvori du får mulighed for at tilgå skibets webcam.

Det er i denne position Sarfaq Ittuk sidder fast i isen syd for Arsuk:

LÆS OGSÅ: Sarfaq Ittuk ligger stille syd for Arsuk
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER