SAREX 2013

Sarex-øvelse: To ’døde’ i skibsulykker

Det kostede to passagerer ’livet’, da et fiktivt krydstogtskib fik problemer under søredningsøvelsen i Nordøstgrønland

Eftersøgnings- og redningsøvelsen ’Sarex Greenland Sea 2013’ var på mange områder meget virkelighedstro. Her ses Nick Sørensen som figurent

Én død er altid én død for meget.

Sådan fastslår Grønlands politimester Bjørn Bay.

Heldigvis ’døde’ de to passagerer om bord på det fiktive krydstogtskib ’Arctic Victory’ under eftersøgnings- og redningsøvelsen ’Sarex Greenland Sea 2013’ i Nordøstgrønland.

Onsdag gjaldt det redning af et ’nødstedt' skib med 202 passagerer og 50 besætningsfolk. Her ’døde’ én passager, mens én ’omkom’ under en tilsvarende øvelse torsdag, hvor der var udbrudt en større brand på krydstogtskibet, som i virkeligheden blev ’spillet’ af inspektionsskibet ’Vædderen’.

Efter mayday-signal fra skibets kaptajn blev redningsenheder fra flere lande sendt mod skibet, som i øvelsen - og virkeligheden - befandt sig lige ud for Ella Ø i Kong Oscar Fjord i Nationalparken i Nordøstgrønland.

Læs "Sarex-øvelse: Mayday fra ’Arctic Victory"

Læs "Sarex-øvelse: Savnede passagerer fundet i god behold"

Læs "Sarex-øvelse: ’Arctic Victory’ savner 12 passagerer"

Virkelighedstro scenarier
Faldskærmsreddere, brandfolk og læger kom om bord på krydstogtskibet, hvorefter Grønlands Politi, beredskabsfolk og andre support-enheder fra flere lande på Ella Ø fik travlt med at registrere og behandle ’sårede’ og ’døde’, inden de blev evakueret videre til først Mestersvig med helikopter for derefter at blive fløjet til Reykjavik. I Island var sygehusvæsenet klar til at tage imod de sårede passagerer, som i virkeligheden blev spillet af elever fra Politiskolen og ansatte hos Grønlands Politi.

Læs "Disse enheder stiller landene op med"

Sermitsiaq.AG bringer i løbet af de kommende dage opfølgende artikler og billeder fra øvelsen, når det rent teknisk bliver muligt

Læs alle artikler og reportager fra Sarex 2013

Powered by Labrador CMS