Mandag, september 2, 2013 - 14:15

Sarex-øvelse: ’Arctic Victory’ er stadig ’forsvundet’

Foto: Søren Duran Duus
Myndighederne leder med lys og lygte efter det krydstogtskib, som formodes at være i Nordøstgrønland
 

Sarex-øvelse:

Presset på redningsmyndighederne stiger nu time for time, fordi krydstogtskibet ’Arctic Victory’, som er på vej fra Svalbard til Island via Ittoqqortoormiit, endnu ikke har givet en såkaldt greenpos-melding til Arktisk Kommando, så kommandoen hele tiden ved, hvor det og andre større skibe befinder sig.

Positionsmeldingen skule senest have været rapporteret mandag klokken 09.00 vestgrønlandsk tid. Men da det endnu ikke er sket, og da myndighederne fortsat kun har begrænset viden om skibet med cirka 150 passagerer, må situationen siges at spidse mere og mere til. For alle.

De tre redningsmyndigheder - Arktisk Kommando, Grønlands Politi og Trafikstyrelsen - er nu blevet aktiveret.

Krydstogtskibet skal findes hurtigst muligt. Derefter venter muligvis en redningsøvelse, hvis det viser sig, at folk om bord på 'Arctic Victory’ skal evakueres i tilfælde af, at skibet tager vand ind, eller at der er brand. Eller at der er sket noget andet alvorligt.

Læs "Sarex-øvelsen: Et krydstogtskib er ’forsvundet’"

Kun en øvelse
Heldigvis er ovenstående kun et øvelsesscenarie i den internationale eftersøgnings- og redningsøvelse ’Sarex Greenland Sea 2013’, som mandag til fredag i denne uge foregår i Nationalparken i Nordøstgrønland.

Læs alle artikler og reportager fra Sarex 2013

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit