Nye regler på børneområdet

Samlet Inatsisartut handler efter Iginniarfik-sag

Et enigt Inatsisartut vedtager en ændring af loven om pligten til at indhente børneattester

Fremover skal der være større barrierer for ansættelse, hvis du er dømt seksualkrænker

Efter sagen mod den 40-årige sexforbryder fra Iginniarfik, som er blevet dømt til forvaring i Anstalten ved Herstedvester på ubestemt tid sidste år, har Inatsisartut onsdag vedtaget en ændring af loven om pligt til at indhente børneattester.

Med stemmerne 24 for, ingen imod, og tre politikere, der valgte ikke at stemme, er loven vedtaget.

Læs: Mand dømt efter omfattende seksuelle overgreb

Den nye lov skal forhindre børnekrænkere. Den betyder, at anvendelsesområdet for at indhente børneattester er udvidet og indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn er dermed yderligere styrket.

Den væsentligste ændring i loven om pligten til at indhente børneattester er, at der er kommet et helt nyt stykke under paragraf tre, som blandt andet handler om, at kommunerne skal indhente børneattester fra plejefamilier.

Plejefamilier nu omfattet af loven
- Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med anbringelse af børn under 15 år i almindelige plejefamilier, akutte plejefamilier, professionelle plejefamilier og aflastningsfamilier sikre, at der indhentes børneattester for samtlige personer over 15 år i pleje- eller aflastningsfamiliens husstand og tilsvarende ved kommunal og privat dagpleje, der finder sted i passerens hjem, herunder ved tilflytning.

Sådan lyder den nye stykke i loven.

Kommunale biblioteker og deres bibliotekarer er nu også blevet omfattet af loven, hvor de indsættes i lovteksten.

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. august 2015 og har virkning for aftaler om ansættelses- eller beskæftigelsesforhold, der indgås fra og med den 1. august 2015.

Læs også:

Kommune nedfælder retningslinjer efter grov sag om seksuelt misbrug

Børneattester bliver en pligt

Powered by Labrador CMS