FÆRDSEL

Solouheld i Nuussuaq

Grønlands Politi har haft en rimelig rolig weekend. Et par berusere er tilbageholdt efter gadeuorden. Politiet er dog på nuværende tidspunkt i gang med at undersøge forhold omkring en færdselsuheld sket i Nuuk søndag morgen.

Politiet i Nuuk undersøger forholdene omkring en færdselsuheld, der er sket søndag morgen.

Grønlands Politi er i gang med at undersøge omstændighederne omkring en færdselsuheld i Nuuk-bydelen Nuussuaq, der er sket søndag morgen.

- En bilist er kørt ind i en lygtepæl. Så vidt jeg kan se, så er der ikke sket nogen personskade, og Nukissiorfiit er allerede i gang med at udbedre de skader, der er sket for lygtepælen, oplyser vagtchef Gedion Quist til Sermitsiaq.

Politiet mistænker føreren af bilen i at have kørt i beruset tilstand.

- Der er taget blodprøver, og vi skal derfor afvente svar i omkring fire uger, før der tages stilling til sagen, oplyser Gedion Quist.

Udover færdselsuheldet har det været en relativ rolig weekend for politiet. Der er på nuværende tidspunkt enkelte personer, der tilbageholdes på grund af beruselse og gadeuorden. Politiet forventer, at personerne bliver løsladt i løbet af søndag.

Powered by Labrador CMS