Hellefiskefiskeri

Samarbejde om fleksibel kvotetildeling

Der er tilfredshed i Qaasuitsup Kommunia, efter borgmester Ole Dorph og naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Karl Lyberth er blevet enige om et tættere samarbejde i forbindelse med hellefiskefiskeri

- Det vil være rigtig godt at kunne fiske uden afbrydelser, siger Mannarsi Nielsen, som er jollefisker i Ilulissat.
Offentliggjort

Begge parter vil opnå en mere fleksibel og mere smidig kvotetildeling i forbindelse med hellefiskefiskeri.

Sådan lyder det fra borgmester i Qaasuitsup Kommunia Ole Dorph, Siumut, og medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug Karl Lyberth, Siumut.

- Fremgangsmåden i dag er den, at det sker centralt i landsstyreområdet for fiskeri. Hvad der administreres i Qaasuitsup Kommunia og byerne må være mere smidigt og fleksibelt, er begge parter enige om. Der er også enighed om en bedre og mere smidig arbejdsgang mellem kommunen og landsstyreområdet, skriver Ole Dorph og Karl Lyberth i pressemeddelelse.

Uden afbrydelser, tak
En af jollefiskerne i Ilulissat Mannarsi Nielsen er godt tilfreds. Han har ligesom mange andre jollefiskere op til flere gange oplevet afbrydelser i fiskeriet.

- Det vil være meget lettere som jollefisker, hvis fiskeriet kan foregå uden arbrydelser. Regninger, der skal betales, kommer jo hele tiden. Derfor vil det være godt for mig, hvis vi kan fiske uden afbrydelser, siger Mannarsi Nielsen, mens han gør sine liner i jollen klar.

Embedsmændene i Qaasuitsup Kommunia og fiskeridirektoratet skal nu udarbejde en plan for, hvordan fremgangsmåden skal være . Og ud fra embedsmændenes forslag mødes Karl Lyberth og Ole Dorph i nærmeste tid.

Powered by Labrador CMS