Sårbare isbjørne i Arktis: Kemikalier hjerneskader dem

Isbjørnene i Arktis har mere end bare klimaforandringer at tænke på i disse år.

For nylig viste et dansk studie, at isbjørne får knogleskørhed i deres penisknogler på grund af forurening, og nu viser endnu et dansk studie, at en række menneskeskabte kemikalier ender i den arktiske fødekæde og laver rod i isbjørnenes hjerner, skriver Videnskab.dk.

Det nye studie, der er lavet i et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet, samt kollegaer i Canada og USA, viser således, at perflourerede forbindelser, der i flere årtier er blevet brugt til overfladebehandling af industrielle og kommercielle produkter som møbler og tekstiler, ændrer på aktiviteten af forskellige signalmolekyler og enzymer i isbjørnenes hjerner.

Det kan potentielt gå ud over isbjørnenes adfærd, hormonelle balance og evnen til at overleve i et i forvejen meget barsk miljø.

Læs mere på Videnskab.dk: Kemikalier kan give isbjørne knogleskørhed i penis

Desuden lever der også mennesker i Arktis, som er udsat for præcis de samme forurenende kemikalier som isbjørnene.

- Mængden af en del af de her stoffer har været stigende i Arktis de seneste år. Derfor bør vi også vide, hvilken effekt de har på miljøet og menneskene, der bor der. Vores forskning viser, at de perflourerede forbindelser kan have en markant effekt på isbjørnene og de mennesker, som lever af den samme kost som isbjørnene, fortæller M.Sc. Kathrine Eggers Pedersen, der har lavet forskningsarbejdet på Københavns Universitet.

Læs mere på Videnskab.dk: Beaglen Elvis kan lufte om zoologisk haves isbjørn får unger

Det nye forskningsresultat viser, at mængden af enzymer og signalstoffer i hjernen på isbjørne varierer i forhold til koncentrationen af de perflourerede forbindelser, som isbjørnene har fået ind i kroppen gennem deres føde, der primært består af sæler.

Det fandt forskerne ud af ved at undersøge mængden af signalstofferne forskellige steder i hjernen på døde isbjørne fra Østgrønland.

Læs mere på Videnskab.dk: Se hvad der sker, når isbjørnen bliver legesyg

Ifølge en anden forsker bag studiet, lektor Bjarne Styrishave fra Toksikologisk Laboratorium ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet, er det specielt bekymrende, hvis ændringer i mængden af signalstoffer og enzymer i hjernen er så grel, at det går ud over isbjørnenes nervesystem og hormonelle system.

- Vi ved ikke, om ændringen i enzymer og signalstoffer er stor nok til at have en effekt på isbjørnenes sanser og adfærd. Hjernen er plastisk og kan måske tilpasse sig og kompensere for skaderne til en vis grænse. Problemet er blot, at vi ikke ved, hvor langt isbjørnenes hjerner kan presses, før eksempelvis nervesystemet tager skade. Det er svært at sige, om vi er langt fra eller meget tæt på grænsen, siger Bjarne Styrishave.

Isbjørne er blandt andet afhængige af en god hukommelse og skarpe sanser, når de skal navigere i deres omgivelserne.

For flere spændende artikler om ny forskning og viden tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her