Nuuk

Så mange blev taget for at køre uden sele i Nuuk

Politiet i Nuuk har optaget 66 sager i sidste uge for overtrædelse af færdselsloven

Bilister blev stoppet for at undersøge, om de fulgte færdselsloven. De fleste følger loven, mens andre blev påmindet om at bruge sikkerhedsudstyr
Offentliggjort

Politiet i Nuuk har i samarbejde med politiskolen haft fokus på færdselsområdet. Det har vist sig, at mange kører uden sele eller andet sikkerhedsudstyr og en del kørte uden kørekort.

Politifolk med gule veste har været synlige på Nuuks veje i sidste uge, hvor trafikanterne blev stoppet. Det blev blandt andet undersøgt, om bilisterne havde sikkerhedssele og andet sikkerhedsudstyr på.

Ikke færre end 36 bilister havde ikke sikkerhedssele eller andet sikkerhedsudstyr på. 11 bilister kørte uden kørekort og fem havde en håndholdt mobil, mens de kørte. Tre af de stoppede bilister var også spirituspåvirkede.

Politiet i Ilulissat har nu hængt opslag rundt i byen, hvor ordensmagten meddeler, at den også sætter fokus på færdselsområdet i næste uge.

Læs mere i: Nuuk Politi er overrasket over mange færdselsforseelser

Powered by Labrador CMS