dansk håndbold

Så er det snart alvor

Akutaaneq Kreutzmann og hele truppen i GOG glæder sig til sæsonstarten

Akutaaneq Kreutzmann
Akutaaneq Kreutzmann hopper højt og scorer endnu et mål
Jakob Larsen og Minik Dahl Høegh
Akutaaneq Kreutzmann hopper højt og scorer endnu et mål Knud Fl. LarsenJakob Larsen og Minik Dahl Høegh Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann hopper højt og scorer endnu et mål Knud Fl. LarsenJakob Larsen og Minik Dahl Høegh Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann hopper højt og scorer endnu et mål Knud Fl. LarsenJakob Larsen og Minik Dahl Høegh Knud Fl. Larsen

GOG med cheftræner Jakob Larsen i spidsen har i de seneste uger trænet hårdt for at være så godt forberedt som overhovedet muligt til sæsonstarten. I de sidste seks dage er det blevet til ikke mindre end fire træningskampe. GOG spiller den første ligakamp 30. august hjemme i GOG Arena mod oprykkerne fra Lemvig-Thyborøn Håndbold. Inden da skal GOG dog 27. august på langfart for at spille pokalkamp mod netop Lemvig-Thyborøn.

I opstartsfasen er det blevet til mange fine resultater. I weekenden vandt holdet en stærkt besat træningsturnering i Skjern. I turneringen blev ligakollegaerne fra Skanderborg, Skjern og HC Midtjylland besejret og tirsdag aften måtte 1. divisionsholdet SUS Nyborg i en træningskamp i Hårby på Fyn sande, at der er forskel på Håndboldligaen og 1. division. Flere af GOGs normalt stærkeste spillere sad udenfor med skader, så der var masser af spilletid til flere nyoprykkede spillere fra GOGs meget stærke ungdomshold.

GOG vandt sikkert 37-30 over SUS Nyborg. Akutaaneq Kreutzmann startede inde i begge halvlege som venstre back og havde mange meget fine aktioner og scorede fem mål. Var dog efter kampen ikke helt tilfreds, da Sermitsiaq.AG mødte ham efter kampen.

- Det kunne havde været bedre. Vi vinder og det skulle vi også gøre. Jeg glæder mig rigtig meget til turneringsstarten, hvor hver eneste kamp bliver vigtig. Jeg har altid syntes, at det er sjovest at spille, når det er alvor og der er point på spil.

Fortrøstningsfuld træner
Cheftræner Jakob Larsen ser også frem til turneringsstarten.

- Vores indledende træningsfase er forløbet helt planmæssigt. Vi skal havde nogle nye spillere spillet ind på holdet i stedet for de spillere, der er stoppet hos os og det tager altid tid, inden det kører. Blandt andet har vi sagt farvel til islandske Snorri Gudjonsson. Vi en målsætning om, at vi som i sidste sæson skal i slutspillet.

I GOG målet bliver der et spændende comeback til den tidligere danske landsholdsmålmand 40-årige Søren Haagen.

Minik Dahl Høegh
Minik Dahl Høegh plejer fortsat den hælskade, som brød op under kampen mod Chile ved De Panamerikanske Mesterskaber i Uruguay i slutningen af juni. Det er uvist, hvornår Minik Dahl Høegh igen løber på banen.

Se billeder under teksten

Powered by Labrador CMS