Mandag, maj 1, 2017 - 14:45

Så er de på plads i Kommune Kujalleq

Tunuaniittut saamimmiit/Bagerst fra venstre: Asmus Hansen (IA), 2. viceborgmester Henrik Brummerstedt (IA), Bentiaraq Ottosen (A), Anders Olsen (S), Stine Egede (IA), Jørgens Wæver Johansen (S ), Benjamin Kielsen (S), Josef Petersen (S). Saavaniittut saamimmiit/Forrest fra venstre: Mouritz Karlsen (IA) Karla Egede Bisgaard (S), 1. viceborgmester Simon Simonsen (S), Borgmester Kiista P. Isaksen (S), Mari S. Abelsen (S), Naja Lund (IA), Monica Dorph (S)
Foto: Kommune Kujalleq
Partierne Siumut og Atassut tilsluttede sig valget af den nye borgmester, Kiista P. Isaksen som dermed fra i dag er den nye borgmester i Kommune Kujalleq.
 

Ved borgmestervalget tog partiet Inuit Ataqatigiit valget af borgmesteren til efterretning, men valgte at stemme hverken for eller imod valget.

Simon Simonsen, også fra Siumut blev valgt som 1. viceborgmester og efter lodtrækning blev 2. viceborgmesterposten tildelt Inuit Ataqatigiit, således blev Henrik Brummerstedt 2. viceborgmester.

Fordelingen af udvalgsposterne kan ses i det vedhæftede bilag.

-  Dagen jeg har glædet mig meget til er nu kommet, jeg vil gerne takke alle der har bakket om om mig, jeg påtager mig opgaven med ydmyghed og hengivenhed, i denne valgperiode vi nu har påbegyndt skal ingen være i tvivl om at jeg vil arbejde for alle borgere, i byer og bygder samt i afsides beliggende landbrugsdistrikter i vores kommune, siger Kiista P. Isaksen og fortsætter:

-  Selvfølgelig havde jeg håbet på at samtlige partier kunne finde sammen og dermed arbejde sammen på tværs af partierne, men jeg tager til efterretning at Inuit Ataqatigiit har valgt at være i opposition, men jeg er ikke i tvivl om at vi i fællesskab og på trods af at vi er opponenter sammen vil søge de bedste løsninger for vore borgere i Kommune Kujalleq.

Denne ønske deles også af Inuit Ataqatigiit:

- Vi fra Inuit Ataqatigiinniit har valgt at være i opposition og vi har valgt at stemme neutralt hvad angår valget af borgmesteren, men der skal ikke herske tvivl om at vi vil bruge vores kræfter og ressourcer til et godt samarbejde ligesom vi vil fremlægge vore egne forslag, siger 2. viceborgmester Henrik Brummerstredt. 

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit