Nordgrønland

Royal Greenland forhindrer udviklingen i Saqqaq

Den lokale fisker­ og fangerforening i Saqqaq ønsker mere udvikling indenfor fiskerierhvervet, der igennem årene har sikret store indtægter til fiskerne og beskæftigelse til bygdens indbyggere. Men Royal Greenland har indtil videre ikke formået at øge kapaciteten på den lokale fiskefabrik

Området ved bygden Saqqaq, der ligger omkring 100 kilometer nord for Ilulissat, er kendt for at være meget rig på hellefisk samt andre fiskearter, som giver stor erhvervsaktivitet hele året. Der er ingen arbejdsløshed for tiden.

Dette gør Saqqaq, der har omkring 170 indbyggere, til en superbygd, der ifølge den lokale fisker- og fangerforening samt bygdebestyrelsen har uanede erhvervsmuligheder.

Man ønsker derfor, at udviklingen tager endnu mere fart. Dette kræver dog, at Royal Greenland øger indhandlingskapaciteten på den lokale fiskefabrik. Men ønsket om øget erhvervsaktivitet i Saqqaq er endnu ikke blevet indfriet af Royal Greenland, der dog agter at undersøge mulighederne for at øge produktiviteten i en af de mest succerige bygder i Grønland.

Fiskere i Saqqaq har altid været kendte for at være driftige og aktive, ligesom de igennem mange års erfaringer har lært, hvor hellefisken befinder sig. Men de strenge kvoter for hellefisk har som bekendt altid medført fiskeristop i perioder, når kvoterne er blevet opbrugt, hvilket har forvoldt store problemer for fiskere.

Læs hele historien og se, hvad der foregår af stort og småt i Qaasuitsup Kommunia. Ugeavisen Tamanut Avannaani kan du hente gratis her:

Powered by Labrador CMS