Gå til hovedindhold

Royal Arctic Line: Lavere medarbejdertilfredshed i 2017

Medarbejdertilfredsheden hos det selvstyreejede rederi har været udfordret i 2017. Medarbejdertilfredsheden er således gået tilbage med tre points end i forhold til året før.

Det selvstyreejede rederi, Royal Arctic Line, har i 2017 oplevet en mindre medarbejdertilfredshed end i forhold til 2016.

Det meddeler rederiet i en pressemeddelelse.

Ifølge rederiet var medarbejdertilfredsheden højere i Grønland, mens tilfredsheden var mindre på skibene og rederiets afdeling i Aalborg. Samlet er medarbejdertilfredsheden gået tilbage fra 71 point til 68 point i 2017. I 2015 var målingen på 75.

- Vi skal have stabil, hyppigere og mere økonomisk transport. Vi skal operere i åbne, fleksible rutenetværk, der bringer Grønland på verdenskortet allerede fra august 2019. Vi vil sejle på den mest effektive måde i samarbejde med andre aktører på Atlanten - og vi vil bruge de bedste havneforbindelser, skriver rederiet.

LÆS OGSÅ: RAL: Foreløbig stabil containerhåndtering

Omstruktuering for at nå målet

Royal Arctic Line har derfor lavet næsten alting om for at nå dertil.

- Vores mission, forretningskultur, HR, arbejdsgange og systemer. Vi har haft travlt indtil nu. Skibe udløber og gamle IT systemer blev en stigende risiko. Mange medarbejdere og kunder har mærket en kraftig forandring, når gamle mønstre brydes ned og nye bygges op, når vi går fra et lukket system til et åbent og fleksibelt system, lyder forklaringen fra rederiet.

At medarbejdertilfredsheden er gået tilbage med tre points skyldes ifølge rederiets primært medarbejdernes egen opfattelse af rederiets omdømme, og øget usikkerhed blandt visse medarbejdergrupper.

- Resultatet af de forandringer vi har udført indtil nu er, at vi hele tiden bliver bedre og bedre til at håndtere de kommende udfordringer. Med det kommer arbejdsglæden også tilbage, lyder det fortrøstningsfuldt fra Royal Arctic Line.


 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER