EM-kvalifikation

Ronaldo-scoring i overtiden knækker Danmark

Kasper Schmeichel havde styr på Cristiano Ronaldo indtil overtiden, hvor superstjernen scorede 1-0-målet

Superstjernen Cristiano Ronaldo scorede dybt inde i overtiden

Superstjernen Cristiano Ronaldo scorede dybt inde i overtiden, da det danske fodboldlandshold tirsdag i Telia Parken tabte 0-1 til Portugal i EM-kvalifikationen.

Real Madrid-spilleren headede bolden i mål i de sidste sekunder og overlistede Kasper Schmeichel i en kamp, hvor den danske målmand ellers havde godt styr på Ronaldo.

Resultatet holder Danmark på fire point for tre kampe i gruppe I, hvor Portugal nu har tre point for to kampe.

Læs: Grønlandsk maskot ved EM-kvalifikationskampen mod Portugal

Læs: Dansk kollektiv skal stoppe Cristiano Ronaldo

En af de mere dramatiske episoder for de 36.562 tilskuere var, da Nicolai Boilesen måtte lade sig udskifte som en knockoutet bokser.

Venstrebacken blev ramt i hovedet af et Agger-skud, han var helt groggy efterfølgende og blev erstattet af Simon Poulsen.

Det største bifald i anden halvleg kom i overtiden, da Ronaldo fik et gult kort. Kort efter svarede Ronaldo tilbage med sit mål.

Powered by Labrador CMS