Centrum Grill-røveriet
Røver stak af med mange penge
Politiet i Nuuk appellerer til befolkningen om at hjælpe til med efterforskningen af det væbnede røveri lørdag morgen
En ukendt gerningsmand truede en ekspedient med haglgevær lørdag morgen til at udlevere et stort pengebeløb. Politiet opretholder efterlysning af en mand mellem 20 og 30 år og er meget interesseret i at snakke folk, der kan have oplysninger om det væbnede røveri.
Læs: Røver er stadig på fri fod
Røveriet fandt sted i Centrum Grill lørdag morgen ved seks-tiden, hvor en mand med Nuuk-accent stak af med et større pengebeløb. Det formodes, at han stak af op ad de røde trapper bag Centrum Grill op mod Radiofjeldet.
Signalementet af røveren er: 20 og 30 år gammel, almindelig af bygning, mellem 165-170 centimeter høj, iført sort hættetrøje med guldfarvet lynlås, som var slidt ved håndleddet.
Han havde en grålig haglgevær, hvor kolben der har mahogni farve er oversavet.
Politiet i Nuuk sendte meddelelse om det væbnede røveri lørdag, men det har stadig været småt med henvendelser fra offentligheden.
- Vi er meget interesseret i henvendelser fra folk, der opholdt sig i området lørdag morgen eller kan have bemærket noget i Radiofjeldet ved seks-tiden lørdag morgen, siger politiassistent Sebastian Bech fra efterforskningsenheden hos Nuuk politi til Sermitsiaq.AG.
Politiet i Nuuk har telefonnummer 701448.