Ilulissat

Rocklegender på vej til tripelkoncert i Ilulissat

Tre populære musikgrupper fra 1980’erne holder koncert i Ilulissat, når Ilulissat Hallen arrangerer tripelkoncert fredag aften

Akisuanerit, Festival, 2014, Katuaq, Ulf Fleischer
Ulf Fleischer under Akisuaneq Festival sidste år
Offentliggjort

Ilulissat Hallen arrangerer fredag aften en tripelkoncert med Angut Clasen og Inneruulat Jam fra Aasiaat, G-60 fra Nuuk og Ulf Fleischer med Paarisa Band.

- Vi har valgt at arrangere denne koncert, da der næsten aldrig er store koncerter i byen, fortæller arrangøren af koncerten Jonas Fleischer fra kulturhallen i Ilulissat, og han fortsætter:

- Vi vil også gerne give folk en oplevelse på en aften, hvor de skal kunne høre flere populære bands, der næsten aldrig optræder i Ilulissat.

Koncerten starter klokken 23
Tripelkoncerten bliver skudt i gang fredag klokken 23, når forsangeren i en af landets mest populære rockgruppe gennem tiderne, Inneruulat fra Aasiaat, Angut Clasen går på scenen med Inneruulat Jam.

Derefter kommer også et af de mest populære bands fra slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne på scenen. Det er Nuuk-bandet G-60 med forsangeren Eigil Petersen.

Ulf Fleischer og Paarisa Band
Fredagens tripelkoncert i Ilulissat vil efter planen blive afsluttet af ingen ringere end Ulf Fleischer og Paarisa Band, der også var én af de førende musikere i slut-1980’erne her i landet, hvor han også flere gange har leveret landeplager.

Nuuk-bandet Qarsoq spiller også live både fredag og lørdag på spillestedet Naleraq i Ilulissat.

Powered by Labrador CMS