østgrønland

Robusthedskursus for unge i Tasiilaq

Unge elever fra Majoriaq i Tasiilaq har gennemført et robusthedskursus, der handler om at blive god til at håndtere udfordringer i stort og småt, især når livet er svært

Unge elever fra Majoriaq i Tasiilaq har gennemført et robusthedskursus, der handler om at blive god til at håndtere udfordringer i stort og småt, især når livet er svært

Ved robusthedskuset for unge i Tasiilaq, hvor der var 23 deltagere, har de unge lært hvordan de kan håndtere at opleve noget spændende, gøre det nemmere at lære, træffe gode beslutninger i livet og at kunne forebygge stress og konflikter.

Formålet med kurset er at få eleverne til at blive robuste i forhold til at kunne løse egne personlige problemer og hvordan man kan bearbejde dem for at livet skal kunne gå videre, siger faglærer og vejleder i Majoriaq Tasiilaq, Julie Utuaq.

Positiv udvikling
- Det har været indholdsrigt, da man også havde kultur med i emnet; hvad man arver fra ens forældre og omgivelser som påvirker os i vores daglige liv i dag og hvordan man kan ændre på disse ting, siger hun.

Julie Utuaq siger, at mange af eleverne har ikke kunnet åbne sig overfor de andre, da der blev startet et nyt hold fra august i Majoriaq, men efter at de har været på kursus, kan man virkelig mærke at der er positiv udvikling i gang blandt eleverne.

At kunne komme videre
Robusthedskurset har især hjulpet unge fra bygderne ved Tasiilaq.

- Det er en stor lettelse for os alle, både som elever og som lærer, at få indblik i hvad man kan gøre for at rette op på ens liv, uanset hvad man har været igennem og at man skal blive bedre til at tænke positiv i stedet for negativt, lyder det fra Julie Utuaq.

Powered by Labrador CMS