Gå til hovedindhold

Rigsfællesskab: Haarder ønsker et opgør med ‘herrefolksmentalitet’

Bertel Haarder ønsker grundlæggende at ændre relationerne i Rigsfælleskabet, så det bliver et ligeværdigt samarbejde. Grundloven bør ikke stå i vejen, mener han.

Dansk uvidenhed og dumhed er den største trussel mod Rigsfællesskabet. Det mener venstreveteranen Bertel Haarder, der har skrevet forordet til Nauja Lynges kommende bog, ‘Jeg er Nauja’.

Bertel Haarder er en glødende tilhænger af Rigsfællesskabet, men mener, at danske fordomme, ofte udtrykt i dumsmarte bemærkninger, er ved at undergrave fundamentet.

- Alt for mange danskere er ikke egnede til at være i et rigsfællesskab. Jeg græder over det. Det er ubærligt. Og jeg protesterer, når dumheden når helt ind i Folketinget, skriver han i forordet.

Vi kæmpe for Rigsfællesskabet

Han refererer blandt andet til en episode i bogen, hvor en færing bliver spurgt, om der er el på Færøerne.

- Sådanne idiotiske bemærkninger er udtryk for en arrogance, ja en herrefolksmentalitet, siger Bertel Haarder til Sermitsiaq.AG.

LÆS OGSÅ: Debat: Nauja Lynge: - Vi klarer os ikke så godt som vi selv tror



Han mener, at Rigsfællesskabet er værd at kæmpe for. Dette forudsætter i hans øjne, at det bliver fastslået, at de tre rigsdele er ligeværdige, uanset hvad Grundloven måtte mene om den sag.

- En fælles aktion for Rigsfællesskabet skal begynde med en dansk selvransagelse, mener han.

Frivilligt samarbejde af ligeværdige

Konkret foreslår han, at der skal arbejdes frem mod en erklæring, hvor det fremgår, hvad, der binder Rigsfællesskabet sammen.

- Det skal klart og tydeligt fremgå, at Rigsfællesskabet bygger på, at tre lande og tre folk har besluttet at løse visse opgaver i fællesskab, siger han.

Bertel Haarder understreger, at der er vigtigt, at det fremgår, at der er tale om et frivilligt fællesskab. Det bør fremover ikke bygge på, at Danmark fra gammel tid har bestemt over de to andre. Han erkender, at Grundloven er præget af denne gamle opfattelse, men mener, at vi bør se stort på det.

- Vi bør bare lade som om Grundloven allerede er blevet ændret og fra dansk side må vi så tage de nødvendige hensyn til de grønlandske og færøske interesser.

For på et tidspunkt bør denne ligeværdighed skrives ind i Grundloven, mener han. Et sådant arbejde vil ifølge Bertel Haarder kunne rokke ved danskernes syn på Grønland og Færøerne, hvis det vel at mærke kommer nedefra.

- Jeg er overbevist om, at det kan udrydde meget af den nedladende attitude, hvis arbejdet med sådan en erklæring vel at mærke har en folkelig forankring.

Frivillighed skal give nyt sammenhold

Og samtidigt mener han, at en sådan erklæring kan holde sammen på Rigsfællesskabet.

- Det ligger jo reelt i sådan en erklæring, at Grønland og Færøerne kan vælge at være med, men også en anerkendelse af, at de kan vælge at forlade fællesskabet. Jeg ved fra samtaler på Færøerne, at anerkendelsen af denne selvstændighed er vigtig for folk.

- Tror du også, at det kan overbevise grønlænderne om at blive i Rigsfællesskabet?

- Ja, det tror jeg faktisk.

Interviewet med Bertel Haarder er gennemført inden valget blev udskrevet

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER