Nordpolen

Rigsfællesskabet etablerer Nordpol-beredskab

Kongeriget har etableret et særligt permanent beredskab, der står klar til at svare igen, hvis lande som Rusland eller Canada kommer op med data, som kan udfordre de danske krav på arealer i Arktis – det såkaldte kontinentalsokkelprojekt. Det skriver Arktisk Nyt.

Det skraverede område er det, som Rigsfællesskabet gør krav på

Rigsfællesskabet har oprettet et beredskab, der skal reagere hurtigt, hvis Rusland eller Canada gør krav på områder ved Nordpolen, som også Rigsfællesskabet gør krav på. Det skriver Arktisk Nyt.

Beredskabet fremgår af de redegørelse om Rigsfællesskabet, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede for Folketinget kort før påske.

- Der er i 2017 etableret et fast beredskab til at sikre data, tolkning af nye data og muligheder for at udvide og styrke submissioner samt vurdere andre landes anbefalinger ved CLCS (FNs kontinentalsokkelkommission, red.) og eventuel konsekvens heraf for Kongeriget.

LÆS OGSÅ: Grønland og Danmark præsenterer Nordpol-krav i New York

I august sidste år afleverede en grønlandsk/dansk delegation det officielle krav til FNs kontinentalsokkelkommission, som indebærer, at Rigsfællesskabet gør krav på Nordpolen.

Disse krav er dog overlappende med især russiske krav.

Powered by Labrador CMS