Ricky Enø Jørgensen skifter hold

Den grønlandske cykelrytter har haft en forfærdelig sæson efter et styrt i et etapeløb i Frankrig

Ricky Enø Jørgensen skifter hold fra næste år og skal køre for Team Desina Knudsgaard. Foto: Privat.

Den grønlandske cykelrytter, Ricky Enø Jørgensen, har valgt at skifte til kontinentalholdet Team Designa Knudsgaard. Det er et nyt ung hold, som for tre år siden startede som et juniorhold og som sidste år oprettede et U/23 hold, som kører i A-klassen. De opruster nu ved at få nye unge lovende ryttere og blandt dem, altså grønlandske Ricky Enø Jørgensen.

- Grunden til skiftet, som sker den 1. januar 2012 er fordi jeg ser store muligheder i holdet. Det er min gamle sportsdirektør Michael Gregersen fra juniortiden - Team Festina Vejle – der styrer holdet. Jeg tror, at han kan hjælpe mig tilbage på sporet og min udvikling, siger Ricky Enø Jørgensen.

Det har været et forfærdeligt 2011 for Ricky Enø Jørgensen på grund af den lange skade med efterfølgende operation. Med et styrt i Grand Prix Lillers i Frankrig slog han en flig af sin hæl, som stort set ødelagde hele marts måned. Også et massestyrt i Olympia Tour, som tvang Ricky Enø jørgensen til to en halv måneds pause og en operation.

- Jeg kan intet mærke efter operationen og med halvanden måneds intensiv træning har det gjort, at jeg kan komme i Top 10 i A-klassen, så jeg ser meget frem til et stort 2012. André Steensen fra Team Saxobank Sungard har lavet specialtræning til mig og det har virkelig rykket mig. Jeg er super tændt og motiveret til at komme i mit livs form.

- Jeg flytter hjem til min far og hans kæreste Birte i Rønde, og de vil gøre alt for at støtte og hjælpe mig med at blive trimmet og komme i form. Min far køber en scooter, så jeg kan få kørt en masse pace, som virkelig flytter formen og får 'fart i benene'. Udover det så har købet af min Watt-måler og analyse af mine filer også flyttet mig meget. Uden støtte af Pilersuisoq, så havde jeg ikke råd til dette, slutter Ricky Enø Jørgensen.

Ricky Enø Jørgensen er netop nu i Aasiaat i Grønland på en måneds ferie. Han har haft et godt ophold og er glad for at bevare sproget og kulturen.

Powered by Labrador CMS