anstalter

Resocialisering fungerer ikke

Grundtanken bag kriminalloven for Grønland er, at de indsatte skal resocialiseres. Virkligheden i anstalterne er imidlertid en helt anden.

- De grønlandske anstalter har nogle af de værste træk fra både fængslerne og anstalterne.

Så klar var meldingen fra Annemette Nyborg Lauritsen fra Ilisimatusarfik ved dagens høring om justitsvæsenet i Grønland, som fandt sted i Folketinget.

LÆS: Stadig mange problemer på justitsområdet

Hele dagen på anstalten
Spørgsmålet om anstalterne og resocialisering var et af de alvorlige problemer, der blev fremhævet under høringen.

Da man i sin tid oprettede anstalterne, var det meningen at de dømt udelukkende skulle overnatte der, men derudover skulle bevare tilknytningen til samfundet og i dagtimerne arbejde udenfor anstalterne. Derfor idømmes man i Grønland også en 'foranstaltning' og ikke en 'straf'.

Grundtanken i det danske fængselsvæsen er, at de dømte skal tilbringe hele deres dag på stedet, og de er derfor indrettet med mulighed for beskæftigelse, fritidsaktiviteter, kirkegang med mere.

De grønlandsk anstalter mangler disse faciliteter og muligheder. Problemet er blot, at en størstedelen af de dømte tilbringer hele deres dag på anstalten. Ideen om at de skulle arbejde udenfor anstalten er kun virklighed for få af dem.

- Resocialisering bedre i Danmark
Så selvom resocialiseringen i modsætning til Danmark er grundtanken bag kriminalforsorgen i Grønland, så mener Annemette Nyborg Lauritsen at virkeligheden er en anden.

- Jeg vil sige, at der i dag er mere resocialisering i Danmark end i Grønland, fastslog hun under høringen.

I stedet for en resocialisering sker der i dag reelt nærmeste det modsatte.

- De indsatte tilbringer hele dagen på anstalten og bliver socialiseret ind i et fængselsmiljø.

Hun efterlyser derfor, at der bliver skabt både uddannelse og meningsfyldt beskæftigelse for de dømte.

Men frem for alt efterlyste hun, at politikerne tager diskussionen om, ud fra hvilken ideologi anstalterne skal drives.

- Som det er nu er det nærmest en bastard, der mangler retning.

Uenighed om ansvar
Hos kriminalforsorgen er man udemærket klar over problemerne, faktisk har man selv flere gange fremført kritikken.

- Hverken beskæftigelsen udenfor anstalterne eller i anstalterne er høj nok, fastslog Mie Wulff fra Kriminalforsorgen i Grønland.

Kriminalforsorgen vil i de kommende år arbejde målrettet for både at styrke beskæftigelsen og muligheden for uddannelsen i anstalterne.

- Men kriminalforsorgen kan ikke løfte resocialiseringen alene. Andre myndigheder skal hjælpe til, fastslog Mie Wulff.

Og præcis på dette punkt blev det tydeligt, at der ikke er klarhed over, hvor ansvaret for resocialiseringen reelt ligger henne. Den manglende indsats skyldes til dels, at det ikke er klart, hvad kriminalforsorgen skal tage sig af, og hvad de sociale myndigheder har ansvaret for.

Departementet for sociale anliggender og Kriminalforsorgen i Grønland har tydeligvis været uenige om det spørgsmål.

Naalakkersuisoq for sociale anliggender og justitsområdet, Sara Olsvig (IA) lover, at der vil blive skabt klarhed.

- Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der skal fastlægge, hvor skæringpunkterne er, så det bliver klart, hvem der har ansvaret for hvad.

Både hun og Mie Wulff pegede på, at Naalakkersuisut nystartede behandlingsprogram for voldsudøvere, var et oplagt punkt, hvor de to parter kunne samarbejde.

Høringen var arrangeret af folketingets retsudvalg og grønlandsudvalg.

Powered by Labrador CMS