turisme

Rekordmange kinesere besøgte Sisimiut

Grønlands næststørste by fik besøg af kinesiske turister tirsdag

Sisimiut marlunngormat takornarianit Kinameersunit tikeraarneqarpoq

Krydstogtskibet Ocean Diamond med lige under 200 kinesiske gæster anløb tirsdag til Sisimiut.

Og det er første gang, så mange kinesiske turister på én gang besøger Grønland, oplyser operatøren bag Albatros Expeditions Malik Milfeldt.

Turisterne blev budt velkommen af borgmester Malik Berthelsen (S).

Otte-dags togt
- Jo mere vi besøger hinanden, jo bedre bliver vores relationer, sagde han blandt andet i sin velkomsttale til turisterne.

Albatros Expeditions har arbejdet bag kulissen i flere år for at kunne sejle kinesiske turister på ekspeditionskrydstogt ved den grønlandske vestkyst, og selskabet glæder sig over, at kontrakten med kineserne og det kinesiske rejseselskab Caissa blev underskrevet for et par år siden i Beijing.

Ocean Diamond lægger under sit otte-dags togt også til ved Qeqertarsuaq, Uummannaq, Niaqornat samt Ilulissat, før det returnerer til Kangerlussuaq.

Powered by Labrador CMS