Rejsetillæg om Grønland
Dagbladet Information udkom i går med en fyldig omtale af Grønland.

Tonen er slået an, når et af Carsten Egevangs fotos med ordet 'Naturkraft' pryder forsiden at tillægget i Dagbladet Information.
Det skal handle om at rejse til Grønland, men det skal også handle om, at forstå lidt mere om landet l end den den gennemsnitlige turist gør.
Avisens rejsetillæg iVerden har i denne udgave 19 siders omtale af Grønland. Tillægget omtaler også andre rejsemål, men den fælles overskrifter er 'At turde det ukendte', forklarer redaktør Jakob Jørgensen Vestergaard i sin leder.
- Vi (har) brug for at dele arbejdet i stedet for at knokle os halvt ihjel. Vi har brug for at forbruge mindre for ikke at ødelægge naturen. Og i hvert fald nogle af os har brug for friheden til at opsøge det ukendte i os selv og i verden, skriver han.
I en af de bærende artikler fortæller Carsten Egevang om fangerkulturen, der er under pres blandt andet på grund af klimaforandringerne.