varmemålere

Regning på 50 millioner kroner på vej til lejere

Men Naalakkersuisut vurderer, at landets lejere sparer så meget på regningen, at de samlet høster en pæn fortjeneste ved at få individuelle varmemålere.

Det er planen, at lejeboliger i Ilulissat også skal have installeret varmemålere.

Nu skal det være slut med at fyre for ravnene og uhæmmet bruge løs af det varme vand.

Det skriver avisen AG.

Naalakkersuisut fremlægger på Efterårssamlingen, der indledes 22. september, et lovforslag, som baner vej for, at tusindvis af lejeboliger i fremtiden vil få installeret individuelle varmemålere.

Antagelsen er, at det på sigt kan føre til meget store besparelser på varmeudgifterne for den enkelte lejer; helt op til 40 procent.

Motivation

Erfaringen fra andre lande viser nemlig, at lejerne motiveres til at spare på varmen, når de ikke længere skal være med til at betale for naboens ødsle forbrug.

Besparelsespotentialet er angivet i en rapport, udarbejdet af Rambøll, som lovforslaget i vid udstrækning baserer sig på. Og hvori der også udpeges de knap 3.000 lejligheder, som i første omgang bør få installeret de individuelle varmemålere.

Knap 3000 lejligheder

- Det drejer sig om de 2.979 lejligheder, der har central vand- og varmeforsyning, som i teknisk henseende er klargjort til installering af individuelle varmemålere, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget.

Rambøll har i sin rapport også regnet på, hvad det samlet koster at få installeret varmemålerne, hvilket er nok så interessant for lejerne, da det i sidste omgang er dem, som skal betale for det. Og det er ikke billigt!

- De samlede omkostninger for at etablere energimålere for varme og varmt brugsvand i de 2.979 lejligheder, der allerede har central vand- og varmefordeling, opgøres til 50 millioner kroner, udpensles det i lovbemærkningerne.

Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan få digital adgang til via linket herunder:

Powered by Labrador CMS