Gå til hovedindhold

Rederier: Vi ejer ingen ulovlige kvoter

Både Royal Greenland og Polar Seafood afviser blankt Hans Enoksens påstand om, at rederierne skulle eje ulovlige kvoter

Hans Enoksen (PN) har fremført påstanden flere gange: De store rederier skulle ulovligt have tilranet sig rejekvoter. Men den påstand holder ikke, fastslår både Royal Greenland og Polar Seafood.

Det skriver Sermitsiaq.

Seneste kom Hans Enoksen med anklagen ved underskrivelsen af koalitionsaftalen og uddybede den siden overfor Sermitsiaq.AG.

LÆS OGSÅ: Hans Enoksen: Fiskeriselskaber skal aflevere ulovlige kvoter tilbage

Men den holder altså ikke, uanset hvor mange gange den bliver gentaget, lyder det fra Polar Seafood.

- Vi arbejder indenfor lovens rammer, og vi har ikke begået ulovligheder, så vi har ikke noget mellemværende med Grønlands Selvstyre om kvoter. Påstandene om ulovligheder må bero på en misforståelse, siger Henrik Leth, bestyrelsesformand i Polar Seafood til Sermitsiaq.

Også direktør i Royal Greenland, Jens K. Lybert undrer sig over de gentagne påstande om ulovlige kvoter.

- Jeg vil råde politikerne, såfremt de er i tvivl om der bliver begået ulovligheder, til at rette henvendelse til Grønlands Selvstyres departementer og øvrige kontrolinstanser. De skal nemlig holde øje med, at alt pågår efter lovgivningen, siger han til Sermitsiaq.

Begge rederier ser frem til at træde i dialog med det nye Naalakkersuisut om udformningen af fiskeriloven.

Du kan læse mere om debatten om kvoter i det seneste nummer af Sermitsiaq:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER