Red Barnet Grønland med ny bestyrelse

Ved et ekstraordinært repræsentantskabsmøde er der konstitueret en ny bestyrelse i Meeqqat Ikiortigit – Red Barnet Grønland.

13. september holdt Red Barnet Grønland ekstraordinært repræsentantskabsmøde med det formål at fylde tomme pladser, efter flere bestyrelsesmedlemmer af private årsager har måttet trække sig fra bestyrelsesarbejdet.

Efter valget i går består hovedbestyrelsen af formand Jonna Ketwa, næstformand Arnajaraq Joelsen, kasserer Ann Katrine Olsen, bestyrelsesmedlem Christian Witting samt suppleant Lars Peter Danielsen og suppleant Jesper Schrøder.

- Med dette stærke hold ser den nye bestyrelse frem til at arbejde for børns rettigheder i Grønland. Hovedbestyrelsen arbejder videre med et særligt fokus på forebyggelse af mobning og seksuelle overgreb, som begge rammer udsatte børn i ekstra høj grad, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS