Gå til hovedindhold

RAL: Foreløbig stabil containerhåndtering

Royal Arctic Line har foretaget måling af rederiets foreløbige containerhåndtering i 2018. Målingen viser, at håndteringen foreløbig har været stabil med enkelte afvigelser.

Det selvstyreejede rederi Royal Arctic Line, som sidste år oplevede leveringskaos efter at rederiet skiftede til et nyt it-system, har stabiliseret containerhåndteringen.

Det meddeler rederiet i en pressemeddelelse.

- Målingen har i flere uger været på mellem 0 og 2 containere, som ikke blev håndteret efter de oprindelige planer, hvilket er en fejlprocent på 0 procent til 0,2 procent, skriver Royal Arctic Line. 

Ifølge Royal Arctic Line skyldes dette forbedringen af nye procedurer og arbejdsgange samt en målrettet fokus på at fange mulige afvigelser så tidligt som muligt.

Læs også: Ny kritik af RAL: Private kunder må selv slæbe gods

Andre forhold kan dog stadig skabe afvigelser

Dog skriver Royal Arctic Line, at der altid vil være usikkerhed forbundet med containertransport mellem skiftende skibe.

- Vejr og vind og andre forhold kan skabe afvigelser i planer, som påvirker operationen. Det er også tilfældet globalt. Ligeledes er der specifikke speditionsrelaterede ydelser sydgående, hvor der stadig arbejdes på forbedringer i dataudveksling mellem vore kunder og Royal Arctic Line. Men for den rene rederidrift er der tale om en sikker og vedvarende stabilisering. Det er en vigtig milepæl i forandringen mod et nyt Royal Arctic Line, lyder det fra rederiet.

Royal Arctic Line oplyser endvidere, at rederiet har iværksæt ændringer med målet om at gøre det let at handle med Grønland.

- Vi sikrer, at samhandel med Grønland kan ske på den mest enkle og direkte måde i fremtiden. Vi finder nye veje, der forbinder Grønland og rederiet til et globalt handelsnetværk. Det kræver store forandringer. Ikke mindst fordi det gamle ville dø før eller siden. Med den stabilisering vi ser i databehandlingen, kan vi begynde at vende blikket mod konstante forbedringer i målet om at gøre det let at handle med Grønland, lyder det fra Royal Arctic Line.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER