STRID
RAL vil ikke forholde sig til erstatningskrav fra Aalborg
Aalborg havn truer med et erstatningskrav på 200 millioner kroner, hvis Royal Arctic Line opsiger kontrakten
Administrerende direktør i RAL, Verner Hammeken virker ikke rystet over truslen om et erstatningskrav.
- Vi har ikke opsagt nogen kontrakt, og derfor kan der jo heller ikke være et erstatningskrav, siger han.
200 millioner kroner
Aalborg Havn har udsendt en pressemedelelse, hvor det fremgår, at man kan fremsætte et krav på 200 millioner kroner, hvis Royal Arctic Line ikke vil overholde aftalen om at benytte Aalborg som basishavn frem til 2022.
- Det kan vi som virksomhed ikke forholde os til, så længe der ikke foreligger et reelt krav, siger Verner Hammeken.
LÆS: RAL opsiger aftale med Aalborg Havn
RAL ønsker dialog
I stedet for vil Royal Arctic Line nu i dialog med Aalborg Havn, for at drøfte, hvad der skal til, for at RAL kan realisere gennemføre sine planer.
- De to bestyrelsesformænd, borgmester Thomas Kastrup-Larsen fra Aalborg og Kuno Fencker fra os, er i dialog om at få fastlagt et møde.
RAL fastholder
Verner Hammeken understreger, at der ikke vil blive tale om en egentlig forhandling på dette første møde, men mere om, at RAL vil uddybe sine fremtidsplaner.
Han fastholder dog, at der ikke bliver rokket ved strategien om, at RAL fra 2019 vil orientere sig mere internationalt i fællesskab med islandske Eimskip. Og det betyder, at der vil blive sejlet til Reykjavik og derfra videre til Rotterdam. I Danmark vil RAL anløbe containerhavnen i Aarhus.
- Vi er glad for, at vi nu er kommet i dialog med Aalborg Havn, så vi kan fremlægge vores planer, siger Verner Hammeken.
LÆS: RAL: Vi gør det der er bedst for Grønland
Aalborg fastholder kontrakt
Han skal dog ikke forvente den store lydhørhed i Aalborg, når det gælder om at droppe limfjordsbyen som basishavn før konrakten udlæber i 2022.
- Derfor kan og vil vi ikke indgå i forhandlinger om tidsrammen. En aftale er en aftale, skriver havneformand Thomas Kastrup Larsen i sin pressemeddelele.
Verner Hammeken kan god t forstå frustrationen i Aalborg.
- Vi må jo blot konstatere, at det der er en god nyhed i Grønland, er en dårlig nyhed i Aalborg, slutter han.