Greenland Express Air

​Råstofstyrelsen tager afstand fra Greenland Express Air-rådgiver

Greenland Express Air offentliggjorde i sidste uge, at Würban havde købt 35 procent af anparterne. Et investeringsfirma, hvis egne investorer loves et voldsomt afkast, og hvor en rådgiver har Råstofstyrelsen på nakken

Arkivfoto
Annonce fra Würban, hvor selskabet lover sine investorer et afkast på 15 procent om måneden
Arkivfoto Hanne BrobergAnnonce fra Würban, hvor selskabet lover sine investorer et afkast på 15 procent om måneden Arkivfoto Hanne BrobergAnnonce fra Würban, hvor selskabet lover sine investorer et afkast på 15 procent om måneden Arkivfoto Hanne BrobergAnnonce fra Würban, hvor selskabet lover sine investorer et afkast på 15 procent om måneden
Offentliggjort

- Würban investerer i Greenland Express Holding ApS. Greenland Express Holding ApS sælger 35 procent til Würban, resterende 65 procent er grønlandsk ejet.

Sådan lød en del af den pressemeddelelse, som Greenland Express Air i sidste uge udsendte sammen med Würban. En pressemeddelelse, der fastslog, at selskabets såkaldte investment banker Nicklas Hoffmann står i spidsen for Würbans delvise overtagelse af Greenland Express Air.

Hvad der dog ikke blev oplyst var, at den danskfødte men Thailands-baserede forretningsmand har mange jern i ilden. Ikke nok med at tilbyde kurser i islamisk finansiering og formidling af salg af guld i ankomsthallen i Bruxelles Lufthavn efter indledende brug af proformakontrakter via hans eget selskab Axoso, så står Nicklas Hoffman også bag Würbans helt store slagnummer.

I annoncer lover selskabet, at investorer får minimum 15 procent i afkast. Vel og mærke om måneden, hvilket gør det til en ualmindeligt guldrandet investering. Med renters rente vil et indskud på 1.000 kroner på blot ét år, således give en gevinst på over 4.000 kr.

Råstofstyrelsen lægger luft til Würban-rådgiver
Det er dog ikke første gang, at Nicklas Hoffmann beskæftiger sig med Grønland. Ifølge hans profil på Linked-IN, forestår han behandling af ansøgninger om adgangen til den grønlandske undergrund på vegne af de danske og grønlandske regeringer.

Oplysninger afdelingschef i Råstofstyrelsen Søren Sohn Krog Pedersen på det skarpeste afviser:

- Man kan få det indtryk af hans Linked-IN-profil, at Nicklas Hoffmann handler som officiel repræsentant for Danmark og Grønland ved ansøgninger om udnyttelse af råstoffer. Det tager vi fra grønlandsk side klar afstand fra, da der ikke er nogen forbindelse mellem Nicklas Hoffmann og Råstofstyrelsen.

Ifølge Søren Sohn Krog Pedersen er Würban-rådgiveren i det hele taget ukendt:

- Nicklas Hoffmann er ikke et navn, som er kendt hos Råstofstyrelsen. Vi har også undersøgt i vores arkiver, om der skullet have være en tilknytning. Det synes tilsyneladende heller ikke at være tilfældet. Vi kan selvfølgelig ikke totalt afvise, at Nicklas Hoffmann på den ene eller anden måde er tilknyttet et råstofselskab med interesser i Grønland eksempelvis på konsulentbasis. Men heller ikke i denne forbindelse, er vi tidligere stødt på ham eller hans navn.

Ingen på linjerne
Sermitsiaq.AG har i flere omgange forsøgt at få både Würban og Nicklas Hoffmann i tale, men blandt andet telefoniske henvendelser til selskabets hovedkontor i Sydafrika er ikke blevet besvaret.

Greenland Express Airs administrerende direktør, Gert Brask, har i lang tid ikke ønsket at stille op til interview med Sermitsiaq.AG. Den melding blev gentaget tidligere på måneden. Sermitsiaq.AG forsøger fortsat at få Greenland Express Air i tale.

Læs artikler om Greenland Express Air her

Se annonce fra Würban under billedet

Powered by Labrador CMS