menneskerettigheder

Råd for Menneskerettigheder har ikke fungeret optimalt

Grønlands Råd for Menneskerettigheder er skruet sammen på et grundlag, der er uholdbar.

Selv om Grønlands Råd for Menneskerettigheder kun har eksisteret i knap fire år, vil et nyt lovforslag sætte nogle helt nye rammer for rådets virke.

Mange ændringer

Ændringerne er mange, fremgår det af lovforslaget, som Departementet for Sociale anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen med Sara Olsvig i spidsen, netop har sendt i høring frem til den 11. december.

Følgende ændringer foreslås blandt andet:

  • Rådets medlemmer skal reduceres fra 15 til 11 medlemmer
  • Rådet skal have eget sekretariat
  • Rådet skal have eget budgetkompetence
  • Rådet skal placeres uden for centraladministrationen
  • Rådet skal offentliggøre årsberetning og årsregnskab
  • Børne- og handicaptalsmanden samt formanden for Ligestillingsrådet er faste medlemmer
  • Ombudsmanden for Inatsisartut skal ikke længere sidde i rådet
  • Medlemmer udpeges for to år af gangen, og man kan genudpeges én gang.
  • Et årligt interessentmøde

Evalueringer

I 2016 foretog analysefirmaet Als Research en evaluering af, om Rådet havde opnået sit formål om at medvirke til en generel videns- og kompetenceopbygning om menneskerettigheder i Grønland. Rådet leverede i starten af i år en evaluering og sammenholdt med analysefirmaets rapport vaskes tavlen ren og en helt ny inatsisartutlov på området er fremlagt.

- Sekretariatets hidtidige placering i Naalakkersuisut har skabt usikkerhed om Rådets uafhængige virke, hedder det i bemærkningerne til den nye lov. Placeringen ” har skabt usikkerhed om henholdsvis Rådets, formandskabets og det ressortansvarlige departements rolle, opgaver, kompetencer, ansvar mv. i forhold til opgavevaretagelsen”, hedder det.

Det skulle også gerne resultere i et mere effektivt råd, når medlemsantallet reduceres fra 15 til 11.

Svært at nå konsensus

- I praksis har det endvidere vist sig, at det store antal rådsmedlemmer har været et problem for Rådets beslutningsdygtighed og evne til at nå frem konsensus og dermed mulighed for at agere effektivt i forhold til de lovbundne opgaver, fremgår det af lovbemærkningerne, hvor det også afsløres, at der har været en forholdsmæssigt stor udskiftning af rådets medlemmer siden oprettelsen i januar 2013.

Håbet med færre medlemmer er, at mødefrekvensen kan blive sat op.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget på forårssamlingen i 2018, er det planen, at loven skal træde i kraft 1. juli 2018.

Powered by Labrador CMS