københavn

Qujaukitsoq talte for ambassadørerne

Torsdag medvirkede landsstyremedlem for udenrigsanliggender, erhverv og arbejdsmarked, Vittus Qujaukitsoq (S) på et møde med alle Danmarks ambassadører

Vittus Qujaukitsoq (S) fremlægger sine tanker for samtlige af rigsfællesskabets ambassadører

Kongerigets udenrigspolitik var til debat hele torsdagen i Eigtveds Pakhus i København, hvor repræsentanter fra Grønland også var til stede i år.

Mødet var det årlige træf, hvor alle statens ambassadører kommer hjem til København for at diskutere fælles linjer i udenrigspolitikken, og hvor udenrigsministeren fortæller om sin strategi.

Venskabelig linje
Den seneste tid har den nye udenrigsminister, Kristian Jensen (V), lagt en meget samarbejdsvillig tone overfor Grønland. Det gjaldt blandt andet ved hans seneste møde i Nuuk.

Læs: Ny udenrigsminister lægger op til tæt samarbejde

- Vittus Qujaukitsoq præsenterede med sine egne ord, hvad hans prioriteter er for den fælles udenrigspolitik, og ambassadørerne lyttede med stor interesse, fortæller rigsfællesskabets arktiske ambassør, Erik V. Lorenzen til Sermitsiaq.AG.

- Han nød opbakning til sine punkter, er mit indtryk.

FN-relevant dagsorden blev diskuteret
På ambassadørmødet i dag var også Færøerne repræsenteret, dog ikke med lagtingsformanden på grund af valget på Færøerne, som afvikles på tirsdag den 1. september.

Læs: Valgkamp - Lover mere fællesskab med Danmark og bedre velfærd

Diskussionerne med relevans for Grønland handlede meget om FN-missionen i New York og i Geneves arbejde om oprindelige folk, samarbejdet om partnerskabsaftalen med EU og om fiskeri, fangst og eksport.

Koreansk indsats om hjørnet
Vittus Qujaukitsoq fortalte om den stemningsfulde diplomatiske rejse til Japan i foråret, der foregik sammen med blandt andre kronprinsen. Der blev talt om, at et stærkere samarbejde med Sydkorea muligvis er på vej.

Også råstoffer var på dagsordenen samt Island, hvor der til efteråret afholdes internationalt topmøde.

Læs også: Kristian Jensen bryder valgløfte fra Venstre

Herunder ses den arktiske ambassadørs tweet fra et af dagens arktiske indslag i København

Powered by Labrador CMS