valgår

Qujaukitsoq har afleveret sine underskrifter

Det tidligere medlem af Naalakkersuisut, Vittus Qujaukitsoq, der meldte sig ud af Siumut i september sidste år, har dannet et nyt parti og har afleveret sin underskriftsindsamling, der nu er kommet til ValgnævnetsSekretariat

Offentliggjort

Det gamle parti, Atassut, og de to nye partier, Samarbejdspartiet ved Michael Rosing og Nunatta Qitornai ved Vittus Qujaukitsoq er i gang med at samle underskrifter for at blive opstillingsberettigede til det kommende valg til Inatsisartut, hvor kravet er, at man skal have samlet 942 underskrifter.

Vittus Qujaukitsoq og Atassut har afleveret deres underskriftsindsamlinger og Valgnævnets Sekretariat er netop gået i gang med at undersøge om alle underskrifterne er gyldige, oplyser Valgnævnets Sekretariat fra Departementet for Kommuner, bygder, yderdistrikter, infrastruktur og boliger.

Halvvejs igennem
Michael Rosing, der har dannet partiet, Samarbejdspartiet, havde ved redaktionens deadline samlet cirka halvdelen af underskrifterne med over 400.

Læs mere om hvordan opbakningen er i de tre partier i Sermitsiaq. Du kan får adgang til den elektroniske udgave af avisen herunder:

Powered by Labrador CMS