Gå til hovedindhold

Qeqqata sætter pris på bæredygtighed

Så er der igen blevet uddelt midler fra Qeqqata Kommunias bæredygtighedspulje. Der var rigtig mange ansøgere til puljen denne gang

17 ansøgere ville gerne have del i Qeqqata Kommunias Bæredygtighedspulje. Ni projekter blev godkendt, og i alt blev der uddelt i alt 100.100 kroner til de ni projekter. Heraf fik de otte af projekterne hver 11.375 kroner, mens et projekt fik 9.100 kroner tildelt.

Blandt andet blev der givet midler til Foreningen Neriusaaq, der ønsker at anlægge et traditionelt røgeri, tørrestillads til fisk, samt have ved de ældres hytte i Maniitsoq-fjorden. Desuden blev der givet midler til Agneta Geisler og Øjvind Schwedler til et projekt om bygning af long john- og christianiacykler, som borgerne gratis kan låne til eksempelvis kørsel af varer.

Der blev også tildelt støtte til afholdelse af to skatecamps for piger i Sisimiut som Urban Greenland, der har bygget grønlandsbowlen i Sisimiut, står for at afholde. Sidst men ikke mindst har Lea og Vittus Poulsen fået støtte til indkøb af udendørs motionsudstyr i Atammik.

- Da der var rigtig mange spændende projekter ved denne ansøgningsrunde, har vi valgt at støtte bredt, sådan at mange projekter får mulighed for at realisere deres drømme, skriver Hermann Berthelsen, borgmester i Qeqqata Kommunia, Siumut.

Det var fjerde gang, bæredygtighedspuljen blev uddelt. Ved sidste uddeling i oktober 2013 blev der uddelt i alt 55.000 kroner.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER