Qeqertalik: Bedre vilkår for kommunens ældste borgere

Kommune Qeqertalik, der har lidt under 700 ældre borgere, arbejder for at give de ældste gode rammer. Blandt andet arbejdes der på at danne et ældreråd og byggeri af ældrehjem

Ane Hansen, IA
- Antallet af ædre borgere, der har behov for offentlig assistance er voksende

I Kommune Qeqertalik, der har 6.533 indbyggere, er det således omkring 10 procent, der har rundet de 65 år, og der er i 2018 budgetteret med knapt 55 millioner kroner til ældreomsorg, skriver Sermitsiaq.

Kommune Qeqertalik har valgt at kategorisere kommunens ældre borgere i to grupper, yngre ældre fra 65 år op til 74 år, hvor fokus er på overgangen fra et aktivt erhvervsliv til en god og værdig alderdom, og de ældste fra 75 år og opefter, hvor fokus er på behov for støtte til en god og værdig alderdom.

Ældreråd i støbeskeen

Borgmester Ane Hansen fortæller, at kommunen, der er en ny kommune efter skilsmissen fra det øvrige Nordgrønland, i år er i gang med at udforme kommunens ældrepolitik:

– Vi er i gang med at opbygge vor nye kommune, og vi har forud for kommunens tilblivelse og frem til nu lavet gennemgående undersøgelser, blandt andet om hvordan vore ældste borgere har det. Tiden er nu moden til at udforme kommunens ældrepolitik. Dertil har vi planer om, at der bliver dannet et ældreråd, der løbende skal overvåge vore ældres vilkår, siger borgmester Ane Hansen (IA).

Læs hele historien i den seneste udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her:
--

Powered by Labrador CMS