Gå til hovedindhold

Qaqortoq: Kvinde fundet livløs - mand sigtet for drab

Politiet i Qaqortoq blev lørdag formiddag kaldt ud til et hus, hvor man fandt en livløs 19-årig kvinde. Sagen efterforskes på nuværende tidspunkt som en drabssag

Lørdag formiddag klokken 09.55 blev rådighedsvagten i Qaqortoq kaldt ud til et hus, hvor man fandt en livløs 19-årig kvinde. Hun blev senere erklæret for død. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Efterforskes som drabssag

- Sagen efterforskes på nuværende tidspunkt som en drabssag, skriver politiet.

Vagtchefen hos politiet i Sermersooq, Gedion Quist, oplyser til Sermitsiaq.AG, at der er i forbindelse med sagen anholdt en 21-årig mand. Han er nu sigtet for manddrab og vil blive fremstillet i kredsretten i Qaqortoq, i morgen søndag.

Det oplyses, at Politiet i Grønland har tilkaldt en retsmediciner fra Danmark, der skal fastslå hvorledes kvinden er afgået ved døden.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER