Qaasuitsup Kommunia

Qaasuitsup Kommunia skal igen drøfte kommuneopdeling

En dansk rådgivnings- og revisionsvirksomhed har lavet en analyse af den mulige opdeling af Qaasuitsup Kommunia

Analysen af den mulige opdeling af Qaasuitsup Kommunia er klar - her ses havnen i Ilulissat
Offentliggjort

Der bliver nu for alvor sat gang i processen, når det gælder en mulig opdeling af Qaasuitsup Kommunia.

Tidligere i år besluttede 'Den Politiske Koordinationsgruppe', der består af Kanukokas formand, Palle Jeremiassen, de fire borgmestre samt Naalakkersuisut, at iværksætte analyser af konsekvenserne af en mulig deling af kommunen.

Analysen er nu klar, og er fremlagt for Den Politiske Koordinationsgruppe.

Det er rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO, der står bag analysen.

Læs: Siumut i splid om Qaasuitsoq

Skal drøfte rapporterne
Selvstyret oplyser, at det nu er op til kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia at drøfte rapporterne og komme med en indstilling til Naalakkersuisut, som derefter skal udarbejde et beslutningsforslag til Inatsisartut.

Læs: Kim Kielsen: Qaasuitsoq betaler selv for opdeling

- For at fremme processen om opgaveudlægning til kommunerne, blandt andet på anlægsområdet, og for at sikre ensartet håndtering på tværs af sektorer, er det vurderet som nødvendigt, at godkende fælles principper forud for arbejdet med bloktilskudsaftalen for 2017, skriver Den Politiske Koordinationsgruppe i en pressemeddelelse.

Borgerne i Qaasuitsup Kommunia stemte klart 'ja' til en deling af kommunen ved en folkeafstemning i marts 2014.

Læs: Qaasuitsoq: Klart ja til ny kommunedeling

Powered by Labrador CMS