fiskeridebat

Qaasuitsoq vil have mere ud af fiskeriet

Qaasuitsup Kommunia inviterer til ny dialog om optimering af fiskeriet

Qaasuitsup Kommunia er overbevist om, at regionen kan få mere gevinst fra fiskeriet

Der bliver fanget mange tons fisk og rejer i Qaasuitsup Kommunia. Men kommunen er ikke tilfreds med udbyttet af de store fangster. Nu inviterer erhvervsafdelingen i Qaasuitsup Kommunia fiskere, fiskerindustri og andre interessenter til dialog om ny struktur i fiskeri og produktion.

Fiskeriet er hjertet i erhvervslivet i Qaasuitsup Kommunia, hvor fiskeriet efter hellefisk og rejer spiller en stor rolle. Men fiskeriet bliver ramt af indhandlingsstop eller opfiskning af kvoter. Der bliver derfor holdt dialog med fiskeret, industri, arbejdstagere og banken om en struktur, der skal give regionen størst mulig gevinst for de levende ressourcer.

Til gavn for alle
- Det er ikke kun kommunens, men et fællesforsøg på at opnå en model til fællesgavn for vores borgere og kommune, meddeler erhvervschef i Qaasuitsup Kommunia Suni á Dalbø.

Nu er der højsæson i fiskeriet, men der skal også være tid til at snakke om, hvordan regionen kan få mest ud af fiskeriet.

- I bestræbelserne på at få udarbejdet og aftalt en ny model, hvor fiskerne for mere for deres fangst, fiskefabrikkerne forædler råvaren, arbejdspladserne har den nødvendige arbejdskraft og arbejdsstyrken har mulighed for helårsjobs, som optimerer på den samfundsgavnlige effekt af vores fiskeri, har Qaasuitsup Kommunia sat sig for at få samtlige interessenter til bordet efter sommerferien i forbindelse med tilrettelæggelse af ny struktur for fiskeindustri i kommunen, meddeler Suni á Dalbø.

Det er planen, at resultatet af drøftelserne bliver præsenteret under erhvervsseminaret i Uummannaq i efteråret.

Powered by Labrador CMS