Qaanaaq-fisk sejles til Fjernøsten

Produktionsanlægget i Qaanaaq har fået EU-autorisation og kan dermed eksportere hellefisk til udlandet

Der bliver åbnet for indhandling af hellefisk i Qaanaaq. Foto: Sermitsiaq.AG

Indhandlingen af hellefisk åbner igen i Qaanaaq. Det sker, efter at ejerne af produktionsanlægget Greenland Properties A/S har fået EU-autorisation.

Der er forventning om, at fiskeriet ved Qaanaaq kan øges i de kommende år.

Qaanaaq har været i fangersamfund i mange år. Nu bliver der taget et vigtigt skridt til, at området også bliver et fiskeriområde. Der er ingen kvoter på hellefisk i Qaanaaq-området, hvor der er frit fiskeri.

Uddannelse
Departementet for erhverv og arbejdsmarked har givet økonomisk støtte til opkvalificering af de lokale til at arbejde fiskeproduktion.

- Dette gør, at den EU-autoriserede fabrik i Qaanaaq nu arbejder efter de højeste kvalitetsstandarder, og det sikrer en bedre fremtid for samfundet i Qaanaaq, meddeler aktionær i Greenland Properties A/S Charles Kastberg Christensen.

Fiskeriets opstart i Qaanaaq-området blev i sin tid støttet af Thulefonden, der finansierede forsøgsfiskeri.

Mange ræklinger
- Det er forventningen, at fiskeriet over en årrække kan udvikles til 500-1000 tons hellefisk, siger Charles Kastberg Christensen.

Hellefisken bliver eksporteret til Fjernøsten, men der bliver også produceret til hjemmemarkedet. Der skal blandt andet produceres mange ræklinger.

Konkursramte Arctic Green Food stod for produktionen i Qaanaaq. Men det er Greenland Proberties A/S, der ejer selve anlægget. De arbejder nu på at danne et nyt selskab i Qaanaaq, der skal stå for produktionen.

Powered by Labrador CMS