Psykolog: Stress og angst kan være tegn på seksuelt overgreb

Rigtig mange kvinder skjuler deres traumer efter overgreb af seksuel karakter. De kan lide af blandt andet hjælpeløshed, vrede, angst og stresstilstand, og de har brug for hjælp, konkluderer privatpraktiserende psykolog Naja Lyberth.

I sidste uge kunne politiet offentliggøre en alarmerende årsberetning, som viser, at antallet af seksualforbrydelser er steget mere end 25 procent i perioden 2012 til 2016. Voldtægter udgør den størstedel andel af de seksuelle overgreb; 151 blev udsat for voldtægt sidste år, og der blev registreret 79 tilfælde af seksuelle krænkelser af børn under 15 år.

Mindst 1000 sexovergreb på 5 år
I løbet af de sidste fem år har politiet dermed registreret, at knap 1000 kvinder og børn blevet udsat for seksuel vold.

Læs også: Alarmerende mange unge begår vold og voldtægter

Men i virkeligheden er tallet formentlig meget større. En rapport udgivet i januar af Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen; Kriminalitet og retsbevidsthed – i Grønland, fastslår, at der er tale om en usædvanlig stor andel af blandt andet voldtægter, som aldrig bliver anmeldt.

I løbet af undersøgelsesperioden opdagede man nemlig, at kvinderne i nogen grad skjulte, hvad de havde været udsat for, alt efter hvem der interviewede dem.

- På dette grundlag mistænker vi, at der er tale om en betydelig underrapportering af de alvorlige seksuelle krænkelser, de interviewede kvinder har været udsat for … måske er det ikke »kun« mindst en ud af 12 kvinder, der har været udsat for alvorlig seksuel krænkelse, men mindst en ud af hver femte? Med hensyn til de unge kvinder (18-29 år) er det måske mindst en ud af tre, der har været udsat for en alvorlig seksuel krænkelse inden for de seneste fem år, fremgår det af rapporten.

Kan ikke fortælle hemmeligheden
Dermed går en meget stor andel af den kvindelig del af befolkning rundt med et traume, som udløses af de mekanismer, kroppen automatisk aktiverer, når man ikke kan forsvare sig selv under et seksuelt overgreb og efterfølgende ikke får behandling.

Læs også: Flere kvinder voldtages og børn krænkes seksuelt

Det forklarer psykolog Naja Lyberth, Cand.psych.aut. Hun har arbejdet som psykolog i 25 år til september, og de første 16 år været psykolog på Dronning Ingrids Hospital og de sidste 9 år som privatpraktiserende psykolog i Nuuk, hvor hun bl.a. er med i Selvstyrets rejsehold, der laver behandlingsarbejde for voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen.

Naja Lyberth er bekymret over, at det, at blive udsat for seksuel vold, er så tabubelagt. Konsekvensen er nemlig, at alt for mange kvinder lever med et skjult traume.

- Når man ikke kan frigøre sig fra et seksuelt overgreb ved at bruge sine overlevelsesinstinkter, fordi krænkeren oftest er langt stærkere end offeret, vil kroppen benytte sig af sin sidste nødsituationsreaktion: ”fryse-til-is-refleks”. Man bliver tillukket, stivnet og følelsesløs mentalt og fysisk, for at kunne udholde og overleve overgrebet. Man får derfor ikke forløst de enorme og ubehagelige overlevelseskræfter og energier, som ophobes i kroppen under overgrebet, og det gør, at et seksuelt overgreb bliver til et traume, der sætter sig fast i nervesystemet, fortæller Naja Lyberth til Sermitsiaq.AG.

Rammer hårdere blandt uuddannede
Undersøgelsen, Kriminalitet og retsbevidsthed – i Grønland, kunne afsløre, at såvel vold som sexkrænkelser tilmed har en stor social slagside.

- Blandt de bogligt uddannede har 3 procent været udsat for alvorlig sexkrænkelse, mens det er fire gange så mange, 12 procent, blandt kvinder med kun folkeskoleuddannelse, anføres det.

Dermed er der altså flere af den gruppe af kvinder, som i forvejen er svagt stillet socialt, der lider af eftervirkningerne af voldtægt.

- De ubehagelige kropsfornemmelser sidder fast i kroppen, ofte mange år efter, hvis traumet er ubehandlet. Den ramte vil skiftevis opleve en følelse af hjælpeløshed, vrede og angst og/eller stresstilstand, når traumet reaktiveres, fortæller Naja Lyberth.

Tiden forværrer det hele
Jo længere tid der går, inden ofret får hjælp, des svære bliver det at etablere en sund psyke igen.

- Hjernen bliver ved med at opleve stress. Man kan ikke falde til ro eller føle jordforbindelse. Det bliver svært at trække vejret dybt, langsomt og afstresset, og man mister kontakt til følelser og realistiske tanker. Det betyder, at det bliver vanskeligere at tale til den ramtes sunde fornuft, tanker og følelser, fortæller psykologen.

Naja Lyberth opfordrer derfor til, at både det nærmeste netværk og professionelle omsorgspersoner hjælper de kvinder, der har været udsat for overgreb med at genfinde følelsen af at være i sikkerhed.

Læs også: Uddannelsesforløb for fagpersoner mod vold

- Den ramte har rigtig meget brug for ressourcepersoner i omgivelserne – dem, der klarer sig bedst efter et traume, er ofte personer, der har haft ressourcepersoner ud over forældrene, som for eksempel bedsteforældre, onkler, mostre, fastre eller andre omsorgspersoner, der har været med til at give den ramte følelsen af sikkerhed og tryghed tilbage.