Nuuk Nordisk

Projektleder stopper kort før kulturfestival

Halvanden måned før, den store Nuuk Nordisk kulturfestival skulle løbe af stablen, er en af de drivende kræfter fortid i festivallen.

Rickard Borgström ses her til højre sammen med Pipaluk Lind, der også er projektleder i Nuuk Nordisk Kulturfestival.

Projektleder Rickard Borgström stoppede som projektleder 1. september.

Personalesag

Bag den store kulturfestival, der foregår fra den 16. til 21. oktober, står Kommuneqarfik Sermersooq og Nordens Institut i Grønland.

- Det er korrekt, at Rickard Borgström ikke længere er tilknyttet festivallen. Samarbejdet er efter aftale og ønske mellem begge parter ophørt med omgående virkning. På den baggrund og fordi der er tale om en personale, ønsker jeg ikke at kommentere sagen yderligere, siger direktør Mats Bjerde, Nordens Institut i Grønland, til Sermitsiaq.AG. Det har ikke været muligt at få Rickard Borgström i tale.

Mats Bjerde er imidlertid ikke bekymret for selve festivallen, selv om en af projektlederne så kort tid før afviklingen er stoppet.

Uheldigt

- Det er naturligvis uheldigt, men vi har så mange dedikeret projektet, at det nok skal gå. Festivallen bygger jo på mange forskellige kræfter og samarbejder bredt i kulturlivet, understreger Mats Bjerde.

Han oplyser, at Kommuneqarfik Sermersooq har sørget for, at de nødvendige ledelseskræfter er puttet ind i projektet som erstatning for den afgåede projektleder.

- Vi har et fedt program, men jeg må erkende, at vi på kommunationsdelen ud til borgerne halter bagud. Men det er vi i gang med at gøre noget ved, siger direktøren.

Festivallen blev første gang gennemført i 2015 og det er planen, at den finder sted hvert andet år.

Om festivallen

Om festivallen skriver man på hjemmesiden:

- Nuuk Nordisk er en samtids- kulturfestival, som præsenterer et væld af nyproduktioner, gæstspil, koncerter og meget mere, på tværs af kunstarter. I én uge, udspiller festivallen sig på mere end 50 venues i Grønlands hovedstad Nuuk.

Powered by Labrador CMS