Søndag, november 12, 2017 - 12:41

Professor kalder hovedstads-analyse for "uholdbar"

Foto: Jørgen Schultz-Nielsen
Der er ikke en fagligt set god begrundelse for en vækst på mellem 5.000 og 9.000 borgere til Nuuk i 2030, som den samfundsøkonomiske analyse fra EY forudsætter, siger professor, der også stiller spørgsmålstegn ved de fremtidige Nuuk-borgeres erhvervsgrundlag
 

– Det er ikke en fuldstændig samfundsøkonomisk analyse. Jeg mener, at det er en delanalyse baseret på en farlig antagelse om, at flere borgere nærmest per automatik skaber økonomisk vækst. Og analysen konkluderer, at den samfundsøkonomiske vækst skabes af, at man bygger flere boliger, skoler og daginstitutioner. Det er jo et interessant ræsonnement. Det er klart, at et stort byggeri vil give en midlertidig vækst set i et ukritisk samfundsøkonomisk perspektiv. Men byggeriet skal jo finansieres via offentlige og private investeringer, som efterfølgende skal betales af skatteindtægter fra borgerne. Men hvad er borgernes erhvervsgrundlag? spørger professor Ulrik Jørgensen fra Aalborg Universitet og fortsætter:

Kritiske aspketer

- Det er ganske usikkert, fordi et af de kritiske aspekter i den grønlandske udvikling netop handler om at udvikle erhvervsgrundlag, som gør, at man kan forbedre den sociale situation i og handelsbalancen for Grønland. Der er en risiko for, at borgerne i Kommuneqarfik Sermersooq bliver gældsat som følge af de her planlagte investeringer i en ambitiøs byudvikling.  

Ulrik Jørgensen er professor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet og det er om den samfundsøkonomiske konsekvensanalyse, som revisionsfirmaet EY har udarbejdet for Kommuneqarfik Sermersooq, han udtaler sig om.

Ifølge professoren er der ikke en fagligt set god begrundelse for at regne på en vækst på mellem 5.000 og 9.000 tilflyttere til Nuuk i 2030, som analysen tager som forudsætning for, at udregne de ret store gevinster, der hævdes at være for Nuuk og for Grønland.

Centralisering af opgaver

– Ser man til sammenligning på de seneste 10-12 år i Nuuk, så er byen vokset med godt 2.000 personer. Det tal er i høj grad præget af, at man har centraliseret en række opgaver i forvaltningen. Det vil sige, man har trukket opgaver fra andre steder i Grønland til Nuuk. Dertil har man haft nogle store byggeopgaver og anlæg af en ny havn i Nuuk samtidig med, at man har forsømt vedligeholdelse af boliger i en række bygder og mindre byer igennem en årrække. Det har gjort, at byggeindustrien er vokset i Nuuk. Væksten er således drevet af politiske prioriteringer. Der er dermed ikke tale om en vækst som følge af øget fiskeri, minedrift eller andre primære erhverv. Ser man på Grønlands Statistik, så vil et optimistiske skøn for den kommende udvikling være på mellem 1.000-2.000 tilflyttere over de næste 10-12 år. Denne tilflytning ligger allerede som en konsekvens af allerede foretagne prioriteringer i infrastrukturen, som blandt andet har gjort Nuuk til center for varedistribution i Grønland. Skal der så ske en langt stærkere vækst i Nuuk, vil det betyde tab andre steder i Grønland, som bør medtages i den samfundsøkonomiske analyse, siger Ulrik Jørgensen.

Læs hele artiklen om vurderingen af hovedstadsprojektets bæredygtighed i avisen Sermitsiaq, som du kan få digital adgang til via linket herunder:

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit