fiskeri

Produktion af torsk mere end fordoblet i Diskobugten

Dog er produktionen af krabber i Qeqertarsuaq er halveret på grund af forældede fartøjer

Det går godt for produktionen af torsk i Qeqertarsuaq

Royal Greenlands fiskefabrik i Qeqertarsuaq har mærket, at der er flere torsk i de grønlandske farvande.

For produktionen af torsk er mere end fordoblet i forhold til sidste år. I november 2014 producerede fiskefabrikken 71 tons torsk, hvor der i starten af november i år blev produceret 153 tons torsk.

Det skriver Royal Greenland.

Store torsk
- Indhandling af torsk er markant bedre end sidste år. Det er på grund af den store torskebestand, der er mærkbart også i Qeqertarsuaq. Torskene, som fiskerne lander, er store og flotte, siger fabrikschef i Qeqertarsuaq Emil Mølgaard.

På trods af den gode nyhed, halter produktionen af krabber.

- Sidste år i november havde vi en produktion af krabber på næsten 300 tons. Men i år har vi indtil nu produceret kun 135 tons. Dette skyldes, at mange privatejede fartøjer er forældede, fordi fiskerne har haft udfordringer i vedligeholdelsen af deres fartøjer. To trawlere kan nu ikke bruges, og det har haft indflydelse på vores produktion af krabber. Derfor regner vi ikke med, at hele kvoten i år bliver opfisket, siger Emil Mølgaard.

Fiskefabrikken i Qeqertarsuaq producerer også stenbiderrogn og hellefisk. Indtil starten af november har fiskefabrikken produceret stenbiderrogn på 70 tons og 19 tons hellefisk.

Powered by Labrador CMS